Køge Kommune skal spare en halv milliard

I det netop offentliggjorte sparekatalog fremgår det, at Køge Kommune skal finde besparelser for 495 millioner kroner.

Det er den helt store sparekniv, der skal svinges, når Køge Kommuen skal skære udgifter væk for knap en halv milliard kroner fra 2017 og frem til 2020.

Til sammenligning er det samlede budget for hele Køge Kommune på omtrent 5 mia. kr.

Det er store udgifter til blandt andet flygtninge, fejl og øgede udgifter til service, der får de mørke skyer trækker sig sammen over Køge Kommune forud for årets budgetlægning. Det skriver DAGBLADET Køge.

 Marie Stærke, der er Socialdemokraternes gruppeformand forventer at de kommende budgetforhandlinger bliver benhårde:

 - Der er ikke styr på kommunens indtægter i forhold til udgifter, og derfor tager vi reelt penge op af kassen til at betale for tillægsbevillinger på serviceområder, hvilket betyder, at Køge Kommune kan være bankerot om ni måneder, hvis vi ikke strammer op, siger Marie Stærke til DAGBLADET Køge.

Borgmester Flemming Christensen (K) kalder situationen »alvorlig«, men understreger dog, at der endnu er mange usikkerheder i tallene. For eksempel i forhold til omprioriteringsbidraget og flygtningeudgifterne.

- I den henseende er den gode nyhed i den alvorlige situation, vi står i, at vi kun kan blive positivt overraskede, fordi sparekravet bliver reduceret med ethvert tilskud, vi måtte få fra regeringen, siger Flemming Christensen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik