Det kan se sort ud for mange kommuner, når man taler om at sikre farlige kryds eller andre steder, hvor der er stor risiko for dødsfald. Men i Køge Kommune har man i løbet af de seneste år udryddet de “sorte pletter”, hvor der er størst risiko for dødsfald.
Det siger formand for Teknik- og Miljøudvalget i Køge Kommune, Mette Jorsø, Venstre, som er meget positiv omkring trafiksikkerheden i byen.
Udgangspunktet for at optimere trafiksikkerheden har været at fjerne de “sorte pletter” i Køge Kommune.
- Udgangspunktet for at optimere trafiksikkerheden har været at fjerne de “sorte pletter” i Køge Kommune, som er de steder, hvor der er størst risiko for dødsfald i trafikken. Det er vi nået i mål med, siger Mette Jorsø.
De såkaldte “sorte pletter” er en definition, som blandt andet Køge Kommune bruger, omkring steder, hvor der sker en gruppering af uheld. Det vil sige meget uheldsbelastede steder. I perioden fra 2007-2011 er der sket en gruppering af uheld på disse veje og kryds.
På de “sorte pletter”, hvor der er sket markant flest uheld, har vejens udformning blandt andet været skyld i, at uheldene har fundet sted. Derfor har udvalget sidenhen lavet hastighedsnedsættelse for at undgå, at disse uheld sker.
Trafiksikkerheden øges
I 2013 udarbejdede Køge Kommune en trafik- og miljøplan, som havde til formål at øge trafiksikkerheden. Mette Jorsø mener, at trafiksikkerheden er blevet meget bedre i Køge.
Siden 2013 har Teknik- og Miljøudvalget arbejdet med hastighedsnedsættelse mange steder i byen, og det har vist sig at virke efter formålet.
Erling Larsen, soc.dem., som er medlem af Teknik- og miljøudvalget, er enig i, at Køge Kommune er nået rigtig langt med at fjerne de livsfarlige trafikpunkter.
Vi mødes med en del borgere nogle gange om året, og det giver mange inputs blandt andet om hastighedsdæmpende foranstaltninger forskellige steder i kommunen. Det er vi meget optaget af
- Vi har optimeret de lyskryds, vi har på Ringvejen. Vi havde for nogle år siden et uheld med dødelig udgang. Derfor har vi prøvet at optimere de lyskryds, hvor der er størst risiko for dødsfald. Det er jeg enig i, at vi er nået i mål med, siger han.
Erling Larsen siger desuden, at de har et tæt samarbejde med borgerne, som også giver en del input til, hvor de mest farlige trafikale steder er i Køge Kommune.
- Vi mødes med en del borgere nogle gange om året, og det giver mange inputs blandt andet om hastighedsdæmpende foranstaltninger forskellige steder i kommunen. Det er vi meget optaget af, siger Erling Larsen.
Der er stadigvæk brug for mere tryghed
Flere steder i den befærdede by oplever borgerne utryghed ved at færdes på vejene. Denne utryghed kan ofte opstå steder, hvor der er høje hastigheder, store trafikmængder eller mørke stier uden belysning. Formand for Teknik- og Miljøudvalget, Mette Jorsø, mener stadig, at Køge Kommune mangler noget på den front.
- Fremadrettet handler det om det tryghedsskabende, så vi må vurdere, hvor det er nødvendigt at ændre på reglerne. Vi står nemlig også over for den udfordring, at Køge Kommune er voksende og det samme er trafikken i byen, og derfor er vejene meget presset, siger hun.
Det kan blandt andet skabe tryghed, når kommunen opsætter sommerskilte de steder, hvor der rent teknisk kan være risiko for uheld. Det betyder, at kommunen derfor nedsætter hastigheden over sommeren, hvor der ikke er ligeså meget trafik. På den måde kan byens borgere føle sig mere trygge.
Der er stadigvæk brug for mere tryghed
Flere steder i den befærdet by oplever borgerne utryghed ved at færdes på vejene. Denne utryghed kan ofte opstå steder, hvor der er høje hastigheder, store trafikmængder eller mørke stier uden belysning. Formand for Teknik- og Miljøudvalget, Mette Jorsø, mener stadig, at Køge Kommune mangler noget på den front.
Man er aldrig i mål før, at der ikke er nogle uheld.
- Fremadrettet handler det om det tryghedsskabende, så vi må vurdere, hvor det er nødvendigt at ændre på reglerne. Vi står nemlig også over for den udfordring, at Køge Kommune er voksende og det samme er trafikken i byen, og derfor er vejene meget presset.
Det kan blandt andet skabe tryghed, når kommunen opsætter sommerskilte de steder, hvor der rent teknisk kan være risiko for uheld. Det betyder, at kommunen derfor nedsætter hastigheden over sommeren, hvor der ikke er ligeså meget trafik. På den måde kan byens borgere føle sig mere trygge.
Mette Jorsø lægger stor vægt på, at man i Køge Kommune er nået rigtig langt med at skabe sikkerhed i trafikken, men omvendt er der stadig behov for flere forbedringer.
- Man er aldrig i mål før, at der ikke er nogle uheld, siger Mette Jorsø.
Artiklen er blevet til i et samarbejde med journalistuddannelsen på RUC.
