Købmand ser stort på loven og offentliggør billeder af tyve

Politiet kommer ikke - og så er Facebook butikkens eneste udvej

De må ikke. De ved det godt. Men de gør det alligevel. 

For når købmandsforretningen Min Købmand i Snekkersten udsættes for tyveri, og tyven optræder på butikkens overvågningskamera, ja så får han også en tur på Facebook, hvor han er let at genkende. Senest gjaldt det en mand, der spadserede direkte ind i butikken og lænsede et lager for tobaksvarer til en værdi af 20.000 kroner.

-Jeg gjorde mig slet ikke nogen overvejelser. Jeg lagde det op med det samme. Det har jeg gjort hver gang, der har været et eller andet. Vi anmelder det ikke til politiet, for vi ved, at der ikke sker noget ved det, siger Mette Hansen, der er bestyrer i Min Købmand Snekkersten.

Tobakstyven optrådte undervejs koldblodigt og nåede væk med tyvekosterne. Tilbage sidder en vred og frustreret købmand.

-Vi bliver selvfølgelig sindssygt vrede..og.jeg ved slet ikke, hvad jeg sakl samenligne det med, lyder det opgivende fra Mette Hansen.

Førhen kom politiet

Butikens indehaver er ligeså frustreret. For før i tiden var han vant til, at politiet kom, når de blev kaldt til et butikstyveri.

-Det er et skred. Jeg har været fortørnet og har altid haft god betjening af politiet. Nu står vi på bar bund, selv om vi har manden - sort på hvidt, siger Niels Erik Hansen, der ejer forretningen.

Og dermed ser han og Mette Hansen ikke andre muligheder end at lægge tyven på Facebook. 

-Jeg kan ikke se, at det skal være hemmeligt, når vi har det sort på hvidt, at manden stjæler. Der er jo ingen tvivl. Det er en beskyttelse af tyven - sådan føler jeg det, siger Niels Erik Hansen om de regler, der reelt forbyder ham og hans kolleger at offentligøre uslørede billeder af tyve på Facebook.

Vold er vigtigere

Både TV 2 Lorry og TV 2 Nyhederne har i de seneste dage fokuseret på forretningsdrivende, som ikke får hjælp fra politiet, når det gælder tyverier. Politiet har lige ud meddelt, at de prioriterer sager om for eksempel vold og bandekriminalitet højere. Dermed er der sjældent tid til at tage sig af sager som tobakstyverier fra Min Købmand i Snekkersten.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik