Københavnske studerende i husleje-dilemma: Lån eller studiejob

Siden 2001 har SU'en været den samme i Danmark.

Det kan lyde som en selvfølgelighed og bliver af mange forstået som 'curlingtilstande', når snakken falder på den omdiskuterede uddannelsesstøtte fra staten.

Det har næsten altid være gratis at uddanne sig i Danmark. I 1970 indførte staten SU'en, som skulle sikre, at alle havde lige økonomiske muligheder for at passe et studie uden at skulle arbejde voldsomt meget ved siden af.

Men stigende huslejepriser lægger pres på de studerende, som ikke har oplevet en tilsvarende stigning i SU'en.  

Det skriver online sammenligningstjenesten Fair-laan.dk. 

Som eksempel nævnes, at en et-værelses lejlighed i København i perioden fra 2012 til 2016 er steget med 31 procent. En gennemsnitlig lejlighed i København kostede i 2016 kostede 6.484 kroner.

Skidt for de københavnske studerende, der ifølge Fairlån har et underskud på 1375 kroner, før de har dækket nogen af deres andre udgifter.

Det kan være medvirkende årsåg til, at der i 2016 blev optaget et rekordstort antal SU-lån. I 2012 blev der optaget 397.750 SU-lån. Sidste år var det tal steget til 468.342 lån.

Den udvikling bekymrer det socialdemokratiske medlem af Folketinget, Lars Aslan Rasmussen, der vil have, at en større andel af nybyggerierne skal være billige boliger. 

- Jeg mener helt klart, at procentsatsen er nødt til at blive hævet, hvis vi skal have nogen forhåbninger om at komme dette problem til livs for stadig at bibeholde et blandet København med forskellige typer mennesker, siger han til Fairlån.

Også Martin D. Munk, som er professor på Center for Mobilitetsforskning på Aalborg Universitet, siger om udviklingen:

- Hvis udsigten til at være mere presset som studerende slår mere rod, vil unge med en vis type social baggrund formentlig i stigende grad undgå studier med større risici. Om det vil få betydning for social mobilitet vides ikke, men egne og andres undersøgelser peger på, at børn over de seneste 20 år i stigende grad er blevet mere afhængig af forældres indkomst, og kan, sammenholdt med boligprisernes vækst, føre til mindre social mobilitet.