Københavnske pensionisters vilde idé: Rotur rundt om Manhattan

En flok pensionister fra København er taget til det store New York for at gøre noget anderledes. Her skal de ro rundt om det store Manhattan.

Københavns Roklub er en stor forening med mange aktive medlemmer, som nyder godt af, at selv hovedstaden har masser af det, som roere holder allermest af - nemlig vand!

Men hvis man i årevis har sejlet rundt i den samme havn og ved de samme kyster, så kan der blive brug for luftforandring - eller vandforandring, om man vil.

Derfor mødte en større flok af roklubbens ældre medlemmer i 70-års alderen torsdag morgen i Københavns Lufthavn. Der tog de flyet til New York for at gennemføre en af de mere usædvanlige roture.

Fløj til New York for at ro

Gruppen skulle nemlig ro hele vejen rundt om Manhattan. Det er en tur på mere end 50 kilometer - og med en udsigt på hele turen, der er noget anderledes, end den de københavnske roere ellers er vant til.

- Turen har været super god. Man ror ikke bare rundt om Manhattan. Det er ikke muligt i hverdagen, siger Svend Vexby, der har været med til arrangere turen til New York.

- Det her er noget, der skal arrangeres - det er en meget hård tur. Mange har forsøgt, men mange har også mislykkes med det.

Det skyldes ifølge den aldrende roer, at sol det skal afpasses nøje med sol og vind - ellers kan man simpelthen ikke gøre det, fortæller Svend Vexby.

En rotur, der ikke var 'bare lige'

Og også pensionisterne havde en tung og hård tur rundt om øen.

- Vi havde en meget hård tur, men det lykkedes for os alle at komme igennem - heldigvis. Nu er vi selvfølgelig ømme og godt trætte - men også rigtig glade for, at det lykkedes, sige Svend Vexby.

De københavnske pensionister startede deres færd klokken 07.00 imorges amerikansk tid, og først klokken 17 var missionen lykkedes.

- Vi havde kun to pauser undervejs. To korte pauser, vel at mærke. Ellers roede vi resten af tiden, siger en lettet Svend Vexby over en skrattet telefonforbindelse fra New York.

I alt er der 21 roere på tur fra Københavns Roklub - og alle gennemførte de den 50 kilometer lange færd omkring Manhattan i New York.

Pensionisterne skal i aften nyde god mad og godt selskab, før turen går direkte i seng. Mon ikke de er ømme imorgen?


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik