Københavnske gymnasieelever vil støtte lærere til kæmpedemo

Gymnasieelever fra København går med lærerne på gaden i stor demonstration mod lockout og strejke i forbindelse med OK18.

På tirsdag den 10. april går en historisk stor samlet fagbevægelse på gaden og demonstrerer i forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2018.

For de demonstrerende gymnasielæreres i Københavns side vil de blive flankeret af eleverne. Det oplyser Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Storkøbenhavn i en pressemeddelelse. 

- Vi støtter vores lærerne i deres faglige kamp, fordi lærere og elever er gensidige afhængige, da deres arbejdsmiljø er vores læringsmiljø, udtaler Oliver Theodoor Feldvoss, formand for DGS Storkøbenhavn, i pressemeddelelsen.

Eleverne håber på en god løsning for alle, og er særligt fokuseret på, at en storkonflikt meget vel kan få konsekvenser for deres studentereksamen.

Ifølge DGS går rygterne om udsatte eksaminer, overførsel af årskarakterer til eksamenskarakterer eller skole i sommerferien allerede nu på de københavnske gymnasier - og det spreder frygt og utryghed hos afgangseleverne.

Fakta

Demonstration: Skulder ved skulder - En Løsning for Alle den 10. april kl. 17.00 på Bertel Thorvaldsens Plads.

Arrangør: København for velfærd, og de tilsluttede fagforeninger.
 
OK18-seminaret afholdes d. 12. april kl. 17.00 på Gefion Gymnasium af DGS Storkøbenhavn

Kilde: DGS Storkøbenhavn

Som konsekvens af utrygheden mødes københavnske gymnasieelever derfor på Gefion Gymnasium torsdag den 12. april for at tale om konsekvenserne, hvis en storkonflikt bryder ud.

Det vil ske ved et såkaldt OK18-seminar, som er arangeret af DGS Storkøbenhavn for at oplyse om hovedforhandlingernes udfordringer og de mulige konsekvenser for afgangseleverne. 

- Det er vores studenterhuer, der er på spil, og derfor fylder OK18 naturligvis en stor del af snakken på skolerne. Derfor håber vi selvfølgelig på en god løsning, så hverken vores undervisning eller eksaminer bliver taget som gidsel i en konflikt. Men der er ingen tvivl om, vi støtter vores lærere, udtaler Astrid Grove Vind Jensen, der går i 3.g på Christianshavn Gymnasium.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik