Københavnske folkeskoleelever ikke uddannelsesparate nok

Eleverne i de københavnske folkeskoler er langt fra ligeså parate til en efterfølgende ungdomsuddannelse, som eleverne på privatskolerne.

Det står skidt til med uddanenlsesparatheden blandt folkeskoleelever på de Københavnske skoler, som halter langt efter privatskolerne. Det skriver Berlingske.

Flere skoler ligger med en andel på bare omkring 50 procent af eleverne, der er blevet erklæret uddannelsesparate, og det vækker blandt andet bekymring hos børne- og ungeborgmester Pia Allerslev, Venstre.

quote Det er desværre alt for mange. Der er rigtigt mange børn, der ikke får en god vejledning hjemmefra og den nødvendige støtte i forhold til deres skoletid.

Pia Allerslev, Børne- & Ungdomsborgmester, København, Venstre.

Det er desværre alt for mange. Der er rigtigt mange børn, der ikke får en god vejledning hjemmefra og den nødvendige støtte i forhold til deres skoletid, siger hun til Berlingske.

Tallene kommer fra Københavns Kommune, som foretager vurderingen om uddannelsesparatheden ud fra skoleelevernes eget ønske om videre uddannelse efter folkeskoletiden.

I alt er det næsten hver fjerde af kommunens 2.506 elever i skoleårets 9. klasse i år, der er blevet vurderet ikke uddannelsesparat.

Privatskolerne langt foran

Til sammenligning er det bare 13,7 procent af de i alt 950 elever på kommunens privatskoler, der er blevet erklæret ikke uddannelsesparate ud fra forskellige kriterier såsom faglige, personlige eller sociale kompetencer.

I toppen blandt folkeskolerne ligger Den Classenske Legatskole, Skt. Annæ Gymnasium, Grundskole, Utterslev Skole, Randersgade skole, Sølvgade skole og Skolen ved Sundet, som alle scorer over 90 procent af uddannelsesparate elever.

quote Det behøver jo ikke være sådan, at bare fordi man kommer fra hjem, hvor der måske ikke er den store opbakning til skolegang, så betyder det, at man automatisk er ikke uddannelsesparat. 

Pia Allerslev, Børne- & Ungdomsborgmester, København, Venstre.

Men til sammenligning er fra landspolitisk side, at 95 procent af en årgang skal tage en ungdomsuddannelse. Derfor er det også problematisk for København, at skoler som Korsager Skoles andel af uddannelsesparate elever ligger på 42,6 procent.

I bunden ligger også Husum Skole med 48,2 procent, Banvnehøj med 53,3, Rådmandsgade Skole med 53,8 og Tingbjerg Skole med 58,3 procent.

- Det behøver jo ikke være sådan, at bare fordi man kommer fra hjem, hvor der måske ikke er den store opbakning til skolegang, så betyder det, at man automatisk er ikke uddannelsesparat. Det er en opgave, vi skal løfte sammen med vores dygtige lærere, forældre og elever, siger borgmester Pia Allerslev til Berlingske.

Borgmesteren lægger samtidig vægt på, at mange elever i København ligger lige på vippen, men bliver erklæret ikke parate for at sikre, at de får den bedste vejledning. Derfor tror hun også på, at København kan nå op på niveau med resten af landet i løbet af nogle år.

Uddannelsesparathedsvurderingerne blev indført i 2010 for 9. klasse og i 2014 for 8. klasse for at få identificeret og arbejdet med elevernes udfordringer inden en eventuel påbegyndt ungdomsuddannelse. 

 

 

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik