Københavnsk gade skifter navn

På tirsdag får én af indre bys gader nyt navn. Det sker i forbindelse med en stort anlagt ballet festival til sommer.

Det her sker altså ikke hver dag. En københavnsk gade tager navneforandring.

Tilmed er det én af kulturhistoriens store personligheder, der nu må lade nyere kræfter komme til. 

Nærmere bestemt er det Heibergsgade, opkaldt efter dramatiker og tidligere chef for det Kongelige Teater Johan Ludvig Heiberg (1791 - 1860), der skifter navn til Harald Landers Gade.

Harald Lander (1905 - 1971) er også kendt fra balletverdenen som tidligere solodanser, koreograf og balletmester. 

"En af det 20. århundredes største"

- Harald Lander er en af det 20. århundredes største koreografer, og hans værk Etudes bliver stadigvæk danset i alle store, internationale kompagnier, fortæller balletmester på Den Kongelige Ballet, Nikolaj Hübbe i en pressemeddelelse.

Gaden ligger bag Gamle Scene i indre by.

- Harald Landers Gade kommer til at føre direkte op til Gamle Scene, hvor Lander selv var balletmester i 20 år. På den måde fejrer Den Kongelige Ballet den store balletmester og skyder balletfestivalen i gang, hvor netop Landers Etudes bliver den store finale den 9. juni, fortæller Nikolaj Hübbe.

Foto fra Harald Landers mesterværk "Etudes" af fotograf Costin Radu
Foto fra Harald Landers mesterværk "Etudes" af fotograf Costin Radu
Foto: Det Kongelige Teater

Fejres på tirsdag

Frem til på tirsdag hedder Harald Landers Gade stadig Heibergsgade. Her fejres navneskiftet fra kl. 11 - 12 med Nikolaj Hübbe, ballettens dansere, Det Kongelige Teater og Harlad Landers enke, Lise Lander. 

Om aftenen hylder teatret den tidligere solodanser, koreograf og balletmester ved Hübberiet på selve scenen – en forestilling dedikeret til netop Harald Lander.

Balletfestivalen afholdes d. 1. - 9. juni. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik