Hunden og mennesket har levet sammen i de sidste 15.000 år. Men er der noget om snakken, når man siger, at hunde ligner deres ejere?
Det skal et nyt forskningsprojekt fra Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet belyse.
Vi undersøger den genetiske udvikling af hunde, der blandt andet kommer fra Europa og Asien.
Villum Fondens 'Young Investigator Programme' har netop bevilliget ni millioner kroner til at realisere projektet. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
- Vi kan se, at mennesket har været gode til at overleve, fordi vi hele tiden har tilpasset os gennem forskellige tider og miljøer. Vi skal nu undersøge, om det samme mønster ses hos hundene, siger Fernando Racimo, som er assisterende professor hos Statens Naturhistoriske Museum, og som leder projektet.
Forskningen skal være med til at illusterere, hvilke tilpasninger der har været for både hundenes og menneskets overlevelse i fortiden.
Hundenes historie har ikke været belyst
Fernando Racimo forklarer, at mange har lavet lignende undersøgelser på menneskets gener, men at man ikke rigtig har forsket i hundenes DNA på samme måde.
Det er ifølge projektlederen værd at undersøge, fordi både mennesket og hunde er to arter, som har bosat sig i mange forskellige miljøer verden over.
- Vi undersøger den genetiske udvikling af hunde, der blandt andet kommer fra Europa og Asien, så kan vi se, om der er spor, der viser, at de har haft bestemte gener, der ville have kunne gavnet dem under de bestemte forhold, siger projektlederen Fernando Racimo.
Fernando Racimo har planer om at analysere DNA-prøver fra hundredvis af skeletter af hunde og mennesker fra de seneste 15.000 år.
Men hvad konklusionen bliver er svært at sige indtil videre. For projektet er sat med en deadline på fem år.
