Københavns underjordiske hemmelighed

Vidste du, at København har 12 underjordiske vandbassiner, der er med til at holde vandet i havnen rent?

Det er ret enestående, at vandet i Københavns Havn næsten altid er så rent, at man kan bade i det uden at bekymre sig. Og det er i hvert fald ikke noget, der kan lade sig gøre i storbyer som Paris og London.  En af de væsnetligste grunde til det rene havne vand er 12 underjordiske vandbassiner.

Bassinerne er enorme. HOFOR - Hovedstadens Forsyning oplyser, at de 12 bassiner rummer så meget vand, at det svarer til ikke mindre end 88 olympiske svømmebassiner - eller 220.000 m3.

Men de københavnske bassiner bliver ikke brugt til svømning. Deres eneste opgave er at opbevare regnvand. Når det regner så kraftigt, at kloakkerne ike kan håndtere alt vandet og er i fare for at løbe over, så bliver de 12 kæmpebassiner taget i brug. Her opbevares de store mængder regnvand, og når trykket på kloaksystemet så falder igen, ledes vandet fra bassinerne og ud i kloakkerne, hvorfra det bliver sendt til rensning.

Dermed undgår Hofor, at kloakspildevand løber over og ender i den havn, som københavnerne er blevet så glade for at bade i, at det har vakt opmærksomhed og misundelse i en lang række storbyer verden over.

 

Billedet her viser byggeriet af et af de underjordiske bassiner - det der kaldes Colosseum. Foto: Hofor
Billedet her viser byggeriet af et af de underjordiske bassiner - det der kaldes Colosseum. Foto: Hofor

-Det er dejligt at kunne sikre, at Københavnerne glædeligt kan springe på hovedet i havnen. I så tæt befolket en hovedstad er det unikt. Vi føler os også lidt som Tordenskjolds soldater, og går med stolthed på arbejde,  fortæller Johnny Pedersen fra HOFOR. Han er sektionsleder for et hold, der blandt andet sørger for, at dette system hver dag fungerer. 

Det første havnebad åbnede i 2002, og der er kommet flere til siden. Samtidig planlægger Hofor flere  bassiner - næste år åbner et tre kilometer langt overløbsbassin ved Damhusåen. Her betyder det, at man vil kunne anlægge en badestrand ved Valby, fordi vandet der bliver rent - og ikke rammes af kloakoversvømmelser ved kraftig regn.

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik