Københavns Kommune trækker støtte til Copenhagen Film Fund

Copenhagen Film Funds fremtid er truet. Fonden har mistet de otte millioner, som blev bevilliget ved sidste års budgetforhandlinger.

Siden 2013 har Copenhagen Film Fund lokket internationale sværvægtere til Danmark - såsom den oscarvindende spillefilm ´Den Danske Pige´, som blev optaget i København. Fonden har også investeret i Tv-serierne ´Broen´ og ´Greyzone´.

quote Det er ærgerligt og også helt uforståeligt, at Københavns Kommune vælger helt at sløjfe sit bidrag til Fonden, som jo i den grad har skabt vækst og beskæftigelseseffekter gennem sine investeringer i film og tv-serier. 

Thomas Gammeltoft, direktør i Copenhagen Film Fund

Men nu kan det være en saga blot, for de otte millioner, som Københavns Kommune satte af til filmfonden ved sidste års budgetforhandlinger, er nu forsvundet fra budgettet for 2019. 

- Det er ærgerligt og også helt uforståeligt, at Københavns Kommune vælger helt at sløjfe sit bidrag til Fonden, som jo i den grad har skabt vækst og beskæftigelseseffekter gennem sine investeringer i film og tv-serier, siger Thomas Gammeltoft, direktør i Copenhagen Film Fund.

Copenhagen Film Fund skaber vækst

Copenhagen Film Fund blev etableret i 2013 af Producentforeningen og med væsentlige bidrag fra Københavns Kommune, Region Hovedstadens Vækst Forum, en række omegnskommuner samt en række private selskaber som Nordisk Film. 

Fondens primære opgave har været at skabe økonomisk vækst ved at tiltrække store spillefilm til byen og derved skabe arbejdspladser. Den mission mener Thomas Gammeltoft er lykkedes. 

- Copenhagen Film Fund har ikke blot skabt vækst og arbejdspladser gennem sine investeringer i film og tv – men også medvirket til at profilere og brande København for omverden. Det arbejde lider et alvorligt knæk med den manglende opbakning til Fonden, siger Thomas Gammeltoft.

Helt konkret har fonden har i perioden 2013-18 investeret omkring kr. 77 millioner i 36 produktioner. Disse investeringer resulterer i et samlet forbrug på 293 millioner kroner i hovedstadsområdet.

Det er penge, som uden fondens investering, var brugt i et andet land eller region. 

Sociale ydelser vejer tungere

Alle partierne på Københavns Rådhus undtaget Alternativet og Enhedslisten stemte for budgetforhandlingerne for 2019. Ifølge Socialdemokratiets gruppeformand Lars Weiss vejede de sociale ydelser tungere end erhvervsstøtten: 

quote Når man som socialdemokrat går ind til forhandlinger, skal man først og fremmest sikre kernevelfærden. Vi fik taget hånd om de social udsatte, og når vi havde sikret de tiltag, var der ikke flere penge tilbage. 

Lars Weiss, Gruppeformand, Socialdemokratiet, København

- Når man som socialdemokrat går ind til forhandlinger, skal man først og fremmest sikre kernevelfærden. Vi fik taget hånd om de social udsatte, og når vi havde sikret de tiltag, var der ikke flere penge tilbage, siger Lars Weiss til TV 2 Lorry. 

Helt konkret har partierne sendt penge til daginstitutioner, bedre vilkår til de ældre, og de social udsatte har også fået et løft. 

Men Copenhagen Film Fund har sikret en vækst for de penge, I tidligere har bevilliget. Hvorfor droppe støtten til et tiltag, der skaber vækst? 

- Når syv partier sidder og forhandler, så skal alle partierne se sig selv i det budget, der bliver vedtaget. Og der blev kernevelfærden bare vægtet højere, siger Lars Weiss. 

Og netop den prioritering kan medvirke til, at Copenhagen Film Fund må dreje nøglen om. For uden støtte kan fonden ikke leve op til sit formål - nemlig at lokke de store film til Danmark og skabe vækst i København: 

- Uden yderligere finansiering herefter vil Fonden ikke overleve, skriver Copenhagen Film Fund på fondens hjemmeside. 

København scorer millioner på den oscarnominerede film

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

cosedis3

galleryFly-fotografs billeder skaber debat: ”Min kærlighedserklæring til hovedstadsområdet”

Køge Julerute

Trine fik en god idé: Arrangerer alternativ til julemarked - men på coronasikker måde

CopenhagenPride2018_16 CREDIT Tobias Jørgensen

Kæmpe prideevent i København vil tiltrække 750.000 til august: Vi hverken aflyser eller udskyder

Stormtrooper

play18-årige Karla kedede sig under corona – men så købte hun en printer

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere