Københavns Kommune i opgør med folkekirken

Kommunen vil gøre op med folkekirkens monopol på registrering af nyfødte og afdøde.

Et rødt flertal i Københavns Kultur- og Fritidsudvalg har stemt for, at det fremover skal være kommunen og ikke kirken, der registrerer nyfødte og afdøde. Ideen bag forslaget er at imødeomme ikke-folkekirkelige grupper, der i dag tvinges til at henvende sig til folkekirken ved fødsel og død, skriver Kristeligt Dagblad. 

- Hvis civilregistreringen nu også bliver en kommunal opgave, sker det i forlængelse af udviklingen i Danmark, hvor stadig flere offentlige opgaver tages fra folkekirken, siger Peter Lodberg, Teologiprofessor ved Aarhus Universitet til Kriteligt Dagblad.

For at folkekirkens monopol på registreringen kan brydes, skal det godkendes af Social- og Indenrigsministeriet. Derudover skal Aarhus Kommune godkende det, da beslutnignen er en del af et frikommuneforsøg for København og Aarhus. Aarhus Kommune har ikke stemt om forlaget endnu, men det har politisk opbakning. 

I Vor Frue Kirke i København har domprovst Anders Gadegaard dog svært ved at se ideen  bag Københavns Kommunes beslutning. 

- Beslutningen indeholder en præmis, der ikke holder, for man behøver slet ikke kommer i kontakt med det forfærdelige monstrum, der er folkekirken, for at registrere sit barns navn, da det kan klares digitalt. Derudover må jeg virkelig undre mig over, at kommunen vil bruge penge på noget, der fungerer fuldstændigt problemfrit i dag. For mig er det her et knæfald for aggressive ateister. Hviler man i sit eget, kan der vel ikke være noget problem i, at folkekirken fastholder en århundreder lang tradition med at varetage civilregistreringen, siger han til Kristeligt Dagblad. 

På Christiansborg er der opbakning til Københavns Kommunes opgør med folkekirken, blandt andet fra Venstres kirkeminister Bertel Haarder, Socialdemokraternes formand for Kirkeudvalget Karen Klint. og fra Christian Langballe, Dansk Folkepartis kirkeordfører. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik