Københavns belastede bydele sakker længere agterud

Trods ambitioner om det modsatte har hovedstadens udsatte bydele fået det sværere.

København vokser. Men det gør uligheden i hovedstaden også. I nogle af byens mest belastede og udsatte områder vokser den endda hurtigere end i resten af byen.

Det skriver Politiken lørdag.

Ifølge beregninger og tal fra Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning er udviklingen på de parametre, man måler på – boligernes størrelse, andelen af lavtlønnede mennesker uden for arbejdsmarkedet, uuddannede og borgere af ikkevestlig herkomst – i de fleste tilfælde gået i den forkerte retning. 

Større andel uden for arbejdsmarkedet

Ser man for eksempel på andelen af københavnere uden tilknytning til arbejdsmarkedet, er den steget fra 11,8 procent i 2011 til 13,4 i 2015. Og i de særligt belastede områder er det gået endnu værre. Mellem 2011 og 2015 steg arbejdsløsheden her med 3,6 procent, så mere end hver femte stod uden for arbejdsmarkedet i 2015. 

Udviklingen får Borgerrepræsentationen til at gøre et nyt forsøg på at udligne ulighederne og ikke mindst give de udsatte bydele et løft. Torsdag vedtog de københavnske lokalpolitikere en politik for udsatte byområder version 2.0. 

- Hvis København skal være en by, hvor det ikke er adressen, der har betydning for børnenes karaktergennemsnit, de voksnes tilknytning til arbejdsmarkedet og levealderen, så skal vi løfte i flok og skabe en god og virkefuld hverdag i alle bydele, skriver Københavns syv borgmestre i forordet til præsentationen af den nye politik for de udsatte byområder. 

Halvt så udsatte som i dag

Forsøgets overordnede mål er, at de udsatte områder skal være halvt så udsatte i forhold til resten af byen som i dag.

Selv om tallene taler deres tydelige sprog, kan man ikke entydigt deraf slutte, at der ikke er kommet noget ud af det arbejde, der er foregået fra 2011 og frem til i dag, mener Morten Kabell (EL), teknik- og miljøborgmester.

quote  Vi kan se, at der, hvor vi forbedrer de fysiske rammer og sørger for ordentlige forbindelser til resten af byen, der får det en betydning

Morten Kabell, Enhedslisten, teknik- og miljøborgmester, København

- Faktisk synes jeg, at man må sige, at det har virket, siger han til Politiken og tilføjer:

- Hvis man dykker ned i tallene, så viser de, at der er sket noget der, hvor der for alvor er sat ind – med områdefornyelser og med sociale indsatser. Vi kan se, at der, hvor vi forbedrer de fysiske rammer og sørger for ordentlige forbindelser til resten af byen, der får det en betydning. 

Men, erkender Morten Kabell, tallene viser også, at det samlet set kommer til at tage længere tid, end man havde håbet på, for alvor at rykke ved ulighederne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik