Københavnerne kan blive Alternatives forsøgsdyr

Alternativet vil afprøve ideer i hovedstaden, før de skal udbredes til resten af landet.

Flere almene boliger, yoga i skolen, legalisering af cannabis og 30 timers arbejdsuge. 

Det er alle mærkesager, der står på Alternativets spidskandidat i København, Niko Grünfelds, liste, og som vil få lettere gang på jorden i hovedstadens kreative klasse, end de vil i resten af landet. 

Det skriver Politiken søndag. 

Det er nemlig ganske realistisk, at Niko Grünfeld scorer en borgmesterpost i hovedstaden ved kommunalvalget til november. 

Partiet nyder opbakning fra mere end hver 10. københavner, og det er mere end det dobbelte af landsgennemsnittet på 4,8 procent. 

Og det er noget, som kandidaten udmærket er sig bevidst om.

- Jeg håber og tror på, at det (København, red.) vil være et laboratorium, hvor vi sætter mange af de skibe i søen, som vi har har gjort på landspolitisk niveau, men som ikke er gennemført. Og det ser ud til, at vi kan få opbakning fra Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Radikale til mange af de her forslag, så jeg tror, der kommer til at ske ret meget nyt, siger Niko Grünfeld til Politiken. 

Målsætningen er nedskaleret på landsplan

Partiet afholder landsmøde i denne weekend, og leder Uffe Elbæk har gjort det klart, at det bliver ved kommunalvalget til november, at det politiske arbejde skal stå sin prøve. 

Det er Alternativets første kommunalvalg, da partiet opstod blot en uge efter seneste kommunal- og regionsvalg i 2013. 

Målsætningen er at skaffe én borgmesterpost i København og mindst 15 byrådspladser i de 98 danske kommuner, har Uffe Elbæk gjort klart i weekenden. 

Ambitionerne er skruet en anelse ned i forhold til sidste år, hvor partilederens udmelding var, at der skulle skaffes 60 byrådspladser, en borgmesterpost i København samt en rådmændspost i Aarhus. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik