Københavnere: Vi er de mest tolerante i hele landet

Københavnere er simpelthen bare lidt mere tolerante end dem udenfor København - mener folk i København.

Kyssende mænd og ammende kvinder falder ikke københavnerne for brystet, og faktisk mener københavnere selv, at de er mere tolerante end resten af danskerne.

Det viser en ny undersøgelse, som Berlingske har fået lavet blandt borgere i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Gennemsnitligt svarer 49 procent af de adspurgte, at københavnere er mere tolerante end andre danskere - og to ud af tre synes endda, at København er kendetegnet ved tolerance. Men i visse områder i hovedstaden er procentdelen væsentligt højere.

På Nørrebro og Vesterbro er henholdsvis 68 procent og 61 procent enige eller 'overvejende enige' i, at tolerancen er større i København end i resten af Danmark. 

Når det gælder københavnere, som stemmer på rød blok, er 54 procent enige i, at det københavnske folkefærd er mere tolerante end landets øvrige befolkning. Blandt de yngre (18-35-årige) københavnere er 55 procent 'enige' eller 'overvejende enige' i, at folk i København bare er lidt mere tolerante.

Københavnernes tolerance kender dog grænser - og særligt en grænse bør ikke overskrides. Det gælder grænsen mellem at samle op efter sin hund eller ej. En hundelort på et fortov er således det tænkte scenarie, som flest københavnere vil blive 'meget eller 'ekstremt forarget over. Procentdelen hedder 64. 

- Det skyldes, at når det kommer til religiøs beklædning, hashhandel og de andre fremlagte scenarier, kan vi skændes fra nu af og til dommedag. Men er der én ting, vi kan blive enige om på tværs af køn, alder, politisk ståsted og bydele, så er det, at hundelort på fortovet er for klamt, siger Klaus Rasborg til Berlingske.

Som en lille bonus kan det oplyses, at det især er de mere modne borgere (60+), som har det ganske svært med hundefterladenskaber på fortove.

Den politiske organisation Hizb ut-Tahrir sætter også københavnernes tolerance på prøve, og et optog fra det islamistiske parti i ens gade ville forarge 54 procent af københavnerne, skriver Berlingske.

En sådan seance ville fx gøre 62 procent af beboerne i Vanløse 'ekstremt forargede', mens tallet hedder 61 procent i Amager Vest. På Nørrebro ville et et optog af Hizb ut-Tahrir dog ikke vække forargelse blandt 31 procent af beboerne ifølge undersøgelsen.

Men hundelorte - de er svære at sluge. Selv for de allermest tolerante mennesker i hele landet...

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik