Københavnere om København: En by for overklassen

En ny undersøgelse viser, at knap halvdelen af alle københavnere mener, at den danske hovedstad er blevet en by for overklassen.

47 procent.

Så mange har i en ny undersøgelse fra analyseinstituttet Gallup, foretaget for Berlingske, tilkendegivet, at København er blevet en ny for overklassen.

I undersøgelsen har Gallup udspurgt et repræsentativt udvalg af københavnere fra samtlige af byens bydele samt Frederiksberg om at forholde sig til hovedstaden. Det skriver Berlingske torsdag.

Her tilkendegiver hele 47 procent, at de er enige eller overvejende enige i, at København er blevet en by for rige mennesker.

Omtrent lige så mange vurderer, at det er en ærgerlig udvikling, at pengepungen skal være fyldt og lommerne ligeså, for at få mulighed for at bo og leve i hovedstaden.

Undersøgelsen af københavnerne om København viser også, at det særligt er de københavnere, som ved det seneste folketingsvalg stemte på et parti i rød blok, der mener, at København er blevet for de bedre bemidlede.

Fra den gruppe svarer hele 52 procent fra rød blok, at de er enige eller overvejende enige i, at København er blevet for de rige. For de københavnere, der ved sidste valg stemte på et parti i blå blok, er kun 38 procent enige i samme udsagn.

Geografisk viser undersøgelsen ligeledes, at de københavnere, der synes, at byen er blevet for de velhavende, bor i Vanløse og på Østerbro med henholdsvis 59 og 55 procent.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik