Københavnerbro spærres for al trafik i efterårsferien

Renoveringen af Bryghusbroen i København skal færdiggøres, og derfor lukkes der for al gennemkørsel. Der vil blive arbejdet i alle døgnets timer.

Fredag aften påbegyndes den sidste del af renoveringen af Bryghusbroen.

Broen, der ligger på Christians Brygge mellem Det Kongelige Bibliotek og Langebro, skal have monteret den broklap, som i sommers blev afmonteret for renovering.

Bryghusbroen bliver renoveret af hensyn til sikkerhed og funktionalitet. 

Samtidig skal den nye bro understøtte byudviklingen omkring Frederiksholms Kanal og sikre en god logistik på havnearealet Christians Brygge.

Arbejdet på broen betyder, at der bliver spærret for al gennemkørsel og øvrig passage i begge retninger indtil den 23. oktober klokken 06.00.

Samtidig vil der være lukket for al sejlads gennem Frederikholsm Kanal i begge retninger i perioden. 

På den sydlige del af broen bliver der spærret for gennemgående trafik fra Puggardsgade og Vester Voldgade. Nord for broen bliver der spærret for trafik fra Slotsholmsgade.

I en pressemeddelelse oplyser Københavns Kommune, at der er givet dispensation til at arbejde i døgndrift i uge 42.

Teknik- og Miljøforvaltningen vil forsøge at minimere generne i perioden mindst muligt i dialog med de udførende entreprenører. 

Her bliver der lukket for al trafik i efterårsferien
Her bliver der lukket for al trafik i efterårsferien
Foto: Presse

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik