Københavnerborgmester: 'Hul i hovedet at fjerne lægetjek'

En god start kræver et godt helbred. Det mener borgmester Ninna Thomsen, som kalder topartsaftalen mellem KL og regeringen for 'absurd'.

Med indgåelsen af gårsdagens topartsaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening blev parterne enige om, hvordan midler til det hårdt pressede flygtninge-område skal fordeles.

Aftalen indeholder blandt andet pulje på 640 millioner kroner, som kommunerne kan søge som tilskud til at opføre almene boliger. 

Desuden er der afsat en pulje på 150 millioner kroner til opførsel af midlertidige flygtningeboliger. 

Igår sagde formand for Kommunernes Landsforening, Morten Damm, at det en "aftale, som giver kommunerne en reel håndsrækning i forhold til at håndtere de udfordringer som de mange tusind flygtninge betyder i kommunerne", skriver KL i en pressemeddelelse.

Men i dag retter sundheds- og omsorgsborgmesteren i Københavns Kommune, Ninna Thomsen (SF), skarp kritik mod den nye aftale, som hun mener har store konsekvenser for de flygtninge, som kommer til landet.

Det skyldes, at topartsaftalen også betyder, at flygtninge bliver frataget retten til et obligatorisk lægetjek.

- Det er hul i hovedet at skrotte det obligatoriske lægetjek. Det er meget kortsigtet og et helt forkert sted at spare. Der er brug for, at vi opgraderer sundhedsindsatsen for flygtninge, ikke at vi skrotter den. Som minimum bør KL kalde det, for hvad det er: En spareøvelse, siger hun og tilføjer:



- Jeg frygter, at færre sundhedstjek vil føre til dårligere integration. Et godt helbred er helt afgørende for at få en god start i Danmark, siger hun i en pressemeddelelse.

Derfor vil borgmesteren sørge for et ekstra sundhedstilbud til de 335 flygtninge, som Københavns Kommune skal modtage i 2016.

For at fortsætte sundhedstjekket i kommunen vil borgmesteren ansætte ekstra sundhedspersonale, der også skal hjælpe med information og vejledning omkring sundhedssystemet. Alt sammen fra flygtningenes midlertidige bopæl.

Borgmesteren har nu fremsat forslaget, som skal behandles i forbindelse med kommunens budgetforhandlinger.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik