Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix

København vil ansætte egne læger

Manglen på praktiserende læger får nu de seks største byer til at tage sagen i egen hånd. Regionerne er skeptiske.

Flere steder i landet er lægemanglen nu så håndgribelig, at landet seks største byer nu selv tager affære. Fremover vil kommunerne derfor selv ansætter læger, skriver Jyllands-Posten 2. pinsedag.

Udspillet fra det såkaldte seks-by-samarbejde, der tæller København, Aarhus, Odense, Aalborg og Randers, er tænkt som en idé til regeringen, der barsler med et udspil om netop det nære sundhedsvæsen.

- I en tid med længemangel møder vi og andre borgmestre jo kritikken fra borgerne, når de ikke kan få en tid hos lægen – eller få en læge overhovedet. Derfor er vi nødt til at finde andre modeller, som f.eks. at ansætte egne læger, siger Københavns sundhedsborgmester Ninna Thomsen, SF, til avisen.

Læs også Lægemangel koster kassen: Patienter må sendes ud af regionen

Tingbjerg får to nye læger

I Tingbjerg er Amneh Hawwa, der har palæstinensisk baggrund, den ene af to nye kommunalt ansatte læger, der i de kommende måneder rykker ind i det udsatte boligområde. Hun glæder sig til udfordringerne.

- Jeg vil gerne arbejde i et sårbart område, hvor alle mine kompetencer og erfaringer kan komme i spil, siger hun, der tidligere har drevet praksis på Nørrebro.

Netop Tingbjerg har lidt af længemangel, hvilket har sendt beboerne ud af bydelen, når de skal til lægen.

Læs også Egne læger på plejecentre skal forøge ældres livskvalitet

Skeptiske læger og meget skeptiske regioner

Begejstringen er til gengæld til at overse hos Praktiserende Lægers Organisation. Formand Christian Freitag tvivler på, at det er attraktivt for læger at blive kommunalt ansatte.

Og tonen er endnu hårdere hos formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, Soc.dem.

- Jeg ser det som rendyrket benspænd. Ikke mindst i forhold til små kommuner, som i forvejen kæmper med lægemangel, siger han til Jyllands-Posten.