København tjener godt på gæster i stram lycra med dyre cykler

Op mod 2000 udenlandske triatleter gæster København for at deltage i Ironman på søndag. Det er en god forretning for byen.

Hotel AC Bella Sky genlyder denne eftermiddag af cykelgear, der spinder, når triatleterne trækker deres dyre cykler gennem hotellets lobby.

Hotellet har hundredvis af triatleter med familier boende i de næste par dage.

Og ifølge koncernmarketingsdirektør hos BC Hospitality Group, Morten Jensen, bliver gæsterne ofte et par ekstra dage i København:

- Triatleter træner jo meget væk fra familien i løbet at året, og det virker som om, at familien så til gengæld får et par ekstra dage i København i forbindelse med afviklingen Ironman, siger Morten Jensen.

Ifølge officielle tal fra Wonderful Copenhagen og Visit Denmark bruger hver triatlet med tilrejsende venner og familie i gennemsnit 2.200 kroner om dagen, mens de er i København, så det er en god forretning både for hoteller og byens øvrige turisterhverv.

Faktisk skaber de mange overnattende gæster en øget omsætning på mere end 50 millioner kroner.

Det er er, ifølge koncernmarketingdirektøren, en helt speciel oplevelse for hotellerne at have besøg af så mange triatleter:

- Man kan både høre og se at det er nogle anderledes gæster, end dem vi normalt har besøg af. Vi kan høre, at de går igennem lobby’en med kliksko fra deres cykelsko. Man kan se en masse mænd og kvinder i stram lycra og spandex både tidligt om morgenen og sent om aftenen. Det er meget anderledes, end hvad vi er vant til, siger Morten Jensen til TV 2 Lorry.

Hos arrangørerne af Ironman er er de glade for at kunne give tilbage til byen i form af øget omsærtning:

"Det er enormt dejligt at opleve at hotellerne strækker sig langt for at tilgodese vores deltageres behov. Det handler om at deltagerne må tage deres cykler med op på værelset, det handler om at morgenmaden er tilgængelig fra kl 04.00 på race day, det handler om at hjælpe med transport og anvisninger til start og målområde og i det hele taget en forståelse for, hvorfor de er kommet til Danmark og København” siger Frej Elbæk Schjeldal, kommunikationschef for IRONMAN Danmark.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik