København har knækket konkurskurven

Antallet af virksomhedslukninger er fortsat højere end før finanskrisen, men i hovedstaden går det godt.

Antallet af konkurser fortsætter med at falde i Danmark, men niveauet er fortsat unormalt højt i forhold til årene før finanskrisen.

Det konstaterer organisationen Dansk Erhverv i forbindelse med den seneste konkursopgørelse fra analysevirksomheden Experian.

Opgørelsen viser et fald til 343 konkurser i maj fra 370 konkurser i maj 2014.

Og det er jo selvfølgelig positivt, konstaterer Mira Lie Nielsen, chefkonsulent og økonom i Dansk Erhverv, i en skriftlig kommentar.

- Men der er langt til den halvering, der skal til for at nå ned på de omkring ti konkurser dagligt, der var "normalen", inden vi blev slået tilbage af finanskrisen, siger hun.

Før finanskrisen måtte cirka 200 virksomheder dreje nøglen om hver måned.

Selvom antallet af konkurser hidtil i år er væsentligt højere, så antyder udviklingen i maj, at det nu går fremad med virksomhedernes overlevelsesevne.

- Endelig begynder niveauet at matche de øvrige positive økonomiske nøgletal, udtaler administrerende direktør i Experian, Jens Hjortflod.

- Vi kan glæde os over, at 343 konkurser er 100 færre end for tre år siden i maj 2012, hvor niveauet var 455. Der er dog fortsat et stykke vej til niveauet i maj 2008, hvor antallet var 217, fortsætter han.

København står for den mest positive tendens med et fald i antallet af konkurser på 32 procent i forhold til maj 2014.

- Det går godt i København, boligpriserne stiger, arbejdsløsheden falder, der er store anlægsprojekter i gang, og såvel danskere som turister lægger flere penge i København, og det afspejler sig nu også i konkurs-udviklingen, siger Mira Lie Nielsen fra Dansk Erhverv.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik