København er først med en uddannelse for pårørende

København er klar med en ny uddannelse, der blandt andet har fokus på pleje, jura og stress.

En ny uddannelse, der henvender sig til partnere og familie, er et særsyn her i landet. København er nemlig den første kommune, der tilbyder uddannelsen.

Uddannelsens mål er at anerkende og understøtte de mange udfordringer, som pårørende står med, når deres partner, familiemedlemmer eller andre bliver syge.

quote Det er vigtigt, at klæde de pårørende ordentligt på, så de kan håndtere livet som pårørende

Michael Gatten, De Radikale i København

Og  med baggrund i  denne særlige uddannelse til de pårørende,  er der i dag, torsdag, en særlig Pårørendedag på Københavns Rådhus.

Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, der sammen med foreningen "Pårørende i Danmark" står bag konferencen.

Michael Gatten fra De Radikale i København er idémand bag uddannelsen.

Han har selv har oplevet, at der var medlemmer af familien, der blev syge. 

Den pårørende er en ressorce

Sammen med foreningen "Pårørende i Danmark" blev han inspireret til at skabe en særlig uddannelse for pårørende i København.

Den skal have fokus på at skabe bedre samarbejde mellem den, der er ramt af sygdom, den pårørende og kommunen.

Og udgangspunktet er, at anerkende den pårørende som en ressource, der også skal have støtte og pleje, for at kunne yde den bedste indsats. Men også sikre, at den pårørende får plads til sig selv.

Michael Gatten siger, at det er vigtigt, at klæde de pårørende ordentligt på, så de kan håndtere livet som pårørende.

Både når det handler om pleje, juridiske forhold og viden om de psykologiske redskaber, der skal  til for at håndtere blandt andet stress. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik