København er et godt sted for rumvæsner

Det vil vrimle med sci-fi-væsner, når Bella Centeret åbner dørene til den første Comic Con Copenhagen-konference i weekenden.

 

quote Vi er meget glade for at kunne bringe eventet til Danmark. Der kommer tv-stationer fra Brasilien, Thailand og Spanien i weekenden.

Christian Kullmann

I denne weekend åbner Bella Centeret dørene for den aller første Comic Con Copenhagen.

Her får rigtige nørder mulighed for at møde deres stjerner fra Hollywood, afprøve de nyeste computerspil og dyste om, hvem der har de smukkeste fantasy-udklædninger. 

Konceptet stammer fra San Diego i USA, hvor orker, riddere, zombier, superhelte, trolde og prinsesser hvert år mødes for at fejre popkulturen, men i de seneste syv år har man afholdt et lignende arrangement i Sverige. 

Her har man nu fået øjnene op for København.

Den danske hovedstad er nemlig ideel for en invasion af rumvæsner og andre fantasivæsener, mener konferencens projektleder, Christian Kullmann, der arbejdede på Comic Con sidste år i Malmø.

- København er en stor by, der ligger geografisk godt, fordi vi også dækker Sydsverige. Hovedstaden har tilmed flere spiludviklere, studios og virksomheder der beskæftiger sig med kulturen, så det var oplagt, at vi skulle udvide til Danmark, siger han. 

Allerede i 1970'erne begyndte nørder at mødes i USA for at smugkigge på kommende sci-fi-film og udveksle fantasier. 

Når arrangementet først er kommet til Skandinavien i det seneste årti, så skyldes det, at tiden først er blevet moden til det nu, mener Christian Kullmann.

- Jeg ser det som en naturlig udvikling, at det nu slår igennem i norden. Popkulturen er blevet større i vores del af verden. Man ser eksempelvis, at gaming i dag er for alle, ligesom Hollywood laver masser af spillefilm over de gamle tegneserier, siger han. 

Selvom han er svensker, så håber han på, at arrangementet vil putte København på verdenskortet.

- Vi er meget glade for at kunne bringe eventet til Danmark. Der kommer tv-stationer fra Brasilien, Thailand og Spanien i weekenden. Hovedattraktionen er selvfølgelig vores kendte skuespillere, men de vil forhåbentligt bide mærke i resten af arrangementet og byen, siger han. 

Comic Con Copenhangen vil få besøg af filmstjernen Alycia Debman-Carey fra den populære gyserserie Fear of the Walking Dead. 

Der vil også komme skuespillere fra andre populære serier - blandt andet Game of Thrones og Supernatural. 

Spilnørderne får mulighed for at afprøve den nyeste udgave af det populære krigsspil Call of Duty, som endnu ikke er kommet på gaden.

Den smukkeste udklædning vil også blive kåret og kvalificere sig til den videre konkurrence i Stokholm senere. 
 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik