Københavnske elever slår hinanden

Et barn, der langer ud efter en skolekammerat eller en skoleelev, hvis ben farer op i et spark. For første gang i Københavns Børne- og Ungdomsforvaltning har man undersøgt, hvorvidt hovedstadens skoleelever oplever vold i skolen. Og for mange af børnene er svaret ja, skriver Berlingske Tidende.

På fjerde klassetrin svarede 22 procent af skoleeleverne således,
at de inden for de seneste to måneder var blevet slået eller sparket i skolen, så de var blevet kede af det. Et tal, der kommer bag på formanden for Danske Skoleelever, Troels Boldt Rømer:
- Det er jo et helt chokerende tal. Det undrer mig ikke, at volden er til stede, men jeg anede ikke, at omfanget var så stort.
For psykolog Camilla Holst kommer børnenes vold ikke som den store overraskelse:
- Det er helt naturligt, for efterhånden som ens kommunikationsevner udvikler sig, blir man også bedre til at argumentere. Børnene slår jo, fordi de ikke kan finde ord.
Når undersøgelsens tal viser så stor udbredelse af vold netop ved fjerde klassetrin, begrunder Camilla Holst det med, at børnene netop her befinder sig i et grænsefelt:
- Lige præcis i præ-teenagealderen er der en ny verden, der åbner sig. Mens teenagere sender ord og billeder til hinanden på nettet, kan de yngre skolebørn ikke finde ud af at benytte de teknologiske mobbeværktøjer endnu. Derfor tyer de til det, der er nærmest, opfører sig primitivt og gør som små børn: slår, bider eller sparker.
Den ansvarlige på området, børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF), ser voldsstatistikken som et trist fænomen:
- Tallene viser, at der er så mange elever i fjerde klasse, der er blevet slået eller sparket inden for de sidste to måneder, at vi bør sætte ind over for det.
Han påpeger, at der generelt er en god udvikling inden for skoletryghed, og at en undersøgelse som denne netop er til for at dæmme op for problemerne:
- Min ambition er, at børn trygt skal kunne gå i skole, uden der er vold. Det kan ikke nytte noget, at man skal have ondt i maven, fordi man frygter næste frikvarter. Vi skal gøre alt, hvad vi kan. Volden skal helt væk.
Ifølge Camilla Holst er ideen om helt at fjerne volden i skolegårdene urealistisk, fordi vold som udtryksform er en del af børns udvikling:
- Vi kan aldrig nogensinde komme denne her vold helt til livs. Det er en del af børnenes udvikling, fortæller hun og understreger, at volden ikke dermed er positiv, samt at den formentlig kan neddrosles:
- Det er primitive instinkter, der ligger dybt i os. Vi holder aldrig op med at søge efter, hvor vi skal være i hierarkiet. Med tiden gør vi det bare på en mere avanceret måde.
Står det til Bo Asmus Kjeldgaard, skal den høje frekvens af vold føre til handling:
- Helt konkret vil vi studere tallene, og så vil jeg bede forvaltningen komme med forslag til, hvad vi kan gøre, siger han og løfter sløret for, hvad løsningsforslagene kan indeholde:
- Vi skal blandt andet se på, hvordan skolelederne kan være mere opmærksomme på at vælge mere robuste typer som klasselærere på fjerde klassetrin.