Københavnsk caféejer dømt for ulovlig arbejdskraft

Velkendt mand i cafémiljøet i København idømt otte måneders fængsel for ulovlig arbejdskraft på sine caféer.

Flere caféer i hjertet af København har nydt godt af at have personer uden hverken opholds- eller arbejdstilladelse bag disken.

Ejeren af caféerne, Bahram Sari, er idømt otte måneders fængsel for at have benyttet sig af ulovlig arbejdskraft på henholdsvis Café Sommersko, Café Stella, Café Ad Libitum 2 og Café Sari.

Det afgjorde Københavns Byret onsdag.

Hans far er også tiltalt i sagen, men blev kun idømt 60 dages fængsel, da han ikke spillede en større rolle for ansættelsen af udlændingene.

Det drejer sig om i alt otte udlændinge, som blandt andet har arbejdet som opvaskere på caféerne til en løn på ikke mere end 50 kroner i timen.

Mange af pengene er udbetalt sort, og derfor skal ejeren betale erstatning til Skat på 1,19 millioner kroner.

Derudover skal han betale en bøde, der løber op på 1,75 millioner kroner.

At Bahram Sahri har haft særlig økonomisk fordel af at have ansat de otte udlændinge, mener anklager Andreas Kjærulff er en skærpende omstændighed.

Derudover mener han, det forhøjer straffen, at caféejeren har udnyttet arbejdskraften over en længere periode på op til et år.

Da Bahram Sahri har allerede været varetægtsfængslet i tre måneder og på grund af reglerne om prøveløsladelse betyder det, at han har afsonet straffen. Der er dog en prøvetid på to år. En beslutning som lever op til forsvarer Kåre Pihlmanns krav.

Politiet har tidligere frafaldet en mistanke om menneskesmugling mod cafeejeren.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik