Københavns Rådhus er fyldt med nygifte

Datoen 11.11.11 er helt speciel. Det kan mærkes på Københavns Rådhus, hvor folk flokkes til for at blive viet.

Særlige talkombinationer og kærlighed går hånd i hånd. I hvert fald på Københavns Rådhus, hvor ikke mindre end 163 par fredag den 11.11.2011 bliver smedet sammen imod højst 16 på en normal fredag.
En strøm af par træder inden for rådhusporten, da viserne på uret nærmer sig 11.

Andre kommer ud og stiller op til billeder på trappen foran rådhuset, hvor familie og venner står klar med kameraer, ris og lykønskninger.
Pia og Ole er netop blevet gift og træder udenfor for at fejre, at de har sagt ja til hinanden. Og når seancen netop finder sted fredag, er det ikke en tilfældighed.
- Det er noget, vi har planlagt i rigtigt lang tid. Vi sendte faktisk vores anmodning om at blive gift i dag ind for tidligt, så vi fik den tilbage igen, griner Pia.

Allerede i december sidste år søgte parret om at blive gift fredag, men måtte altså vente indtil Københavns Rådhus åbnede op for tilmeldingerne til den særlige dag.
- Det er jo en sjov dato. Den består af en masse et-taller, siger Ole og forklarer, at det er en god beskrivelse af et særligt ægteskab som deres.
- Så det skal være kendetegnet af nummer et, fortsætter han smilende.
En kvinde i lårkort, lyserødt tylskørt indtager trappen efterfulgt af en anden i traditionel gulvlang brudekjole, mens andre par er mindre stadset ud.

Et af dem er Camilla og Jes, der nu deler efternavnet Ertner.
- Det er ikke så meget datoen, der gør det. Det var mere, fordi vi skulle giftes nu og her. Og så var der den her mulighed, hvor vi næsten med sikkerhed kunne blive gift i dag, fordi der er gået lidt konkurrence i det fra rådhusets side, siger han og hentyder til de ualmindeligt mange vielser netop fredag.

De mange vielser finder sted i tre forskellige lokaler på rådhuset, hvor hver vielse varer godt og vel fem minutter.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

den lille havfrue

Chefredaktør dømmes for at dæmonisere Den Lille Havfrue

Nicolai 2 pix

galleryNicolai med Tourettes fik tæv på gaden: "Jeg vil ALDRIG gemme mig væk"

luftfoto af københavn

Trods udflytning: Hovedstaden har flere statslige arbejdspladser

20201121-123911-L-1920x1278we

playTraktor-demonstration risikerer at blive supersprederevent, siger eksperter

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere