Københavns Lufthavne misbruger sin stilling

Københavns Lufthavne har diskrimineret flyselskaber og skal nu ændre krav til selskabernes brug af CPH Go.

Københavns Lufthavne har misbrugt sin dominerende stilling ved at stille særlige krav til flyselskaber for at bruge lavpristerminalen CPH Go. Det har Konkurrencerådet afgjort.
Rådet påbyder nu lufthavnen at ophæve de særlige betingelser.
Ifølge Konkurrencerådet har betingelserne betydet, at en række flyselskaber i praksis har måttet bruge dyrere faciliteter i lufthavnen.
Københavns Lufthavne A/S stiller blandt andet krav om, at bagage fra passagerer, som skifter fly i Københavns Lufthavn, ikke må håndteres i CPH Go.
Desuden skal bagage fra CHP Go håndteres på et ældre bagageanlæg, flyselskaberne må ikke benytte containere til at laste fly med bagage, og kun fly med et vingespænd på 24 til 36 meter må bruge CPH Go.
Fremover skal Københavns Lufthavne ophæve betingelserne for håndtering af transferbagage og bagage gennem containere. Samtidig skal fly med mindre end 24 meters vingespænd også kunne bruge CPH Go.
Københavns Lufthavne skal ændre betingelserne inden seks måneder.
- De ulovlige betingelser udelukker en række flyselskaber fra at bruge CPH Go, siger Agnete Gersing, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
- Rådets påbud styrker konkurrencen om billige flybilletter, fordi flere luftfartsselskaber nu får mulighed for at benytte CPH Go, tilføjer hun.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik