Københavns Kommune er dårlig betaler

Fire ud af ti regninger til Københavns Kommune bliver først betalt efter betalingsfristen, viser ny opgørelse. Politikerne kalder det »uacceptabelt«, det skriver Berlingske Tidende. Hvis man har penge til gode hos Københavns Kommune, kan man komme til at vente længe på at få dem udbetalt.

En ny opgørelse som
Økonomiforvaltningen har udarbejdet til Økonomiudvalget i
Københavns Kommune viser, at fire ud af ti regninger til
kommunen bliver betalt for sent. Og der er forvaltninger, hvor
over 60 procent af regningerne bliver betalt for sent. Det er
Socialdemokraternes gruppeformand, Jesper Christensen, der har
bedt forvaltningen om at lave opgørelsen over for sent betalte
regninger, og han er rystet over resultatet. »Jeg ville skamme
mig, og var jeg selv så dårlig en betaler, ville jeg for længst
være sat ud af min bolig,« siger Jesper Christensen. Ifølge
Økonomiforvaltningen er det dog ikke altid udelukkende kommunens
skyld, at en regning bliver betalt for sent. Kommunens
leverandører udstyrer ikke altid fakturaerne med de nødvendige
oplysninger, og derfor kan betalingen trække i langdrag.
Politikerne i Økonomiudvalget besluttede på udvalgets seneste
møde at indføre et tværgående kommunalt betalingssystem, og
Jesper Christensen forventer, at det hurtigt vil være i
funktion. »Vi kan ganske enkelt ikke leve med, at vi er så
dårlige til at betale vores regninger i kommunen,« siger han.
Ingen bortforklaringer Hen over sommeren har Berlingske Tidende
med udgangspunkt i en analyse foretaget af revisionsselskabet
Deloitte afdækket, hvordan økonomistyringen i Teknik- og
Miljøforvaltningen blandt andet har resulteret i over-forfaldne
regninger, som har medført gebyrer for 245.000 kroner i 2009.
Ifølge opgørelsen bliver 61,1 procent af regningerne til Teknik-
og Miljøforvaltningen betalt for sent, men Kultur- og
Fritidsforvaltningen er en endnu dårligere betaler. Men
opgørelsen er misvisende, mener Pia Allerslev (V), kultur- og
fritidsborgmester.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik