Foto: TV2/Lorry

Københavns herberger kan ikke huse alle byens hjemløse

 Snart vil vinteren indtage Københavns gader. Samtidig er alle hovedstadens herberger fyldt op, og personer, der smides ud fra deres boliger, må lede forgæves efter kommunale sengetilbud.

Det oplyser kommunens socialforvaltning i en indstilling, der i dag afleveres til politikerne i Socialudvalget.

Her opfordres Københavns politikere til at finde en akut løsning hen over vintersæsonen, hvor behovet for tag over hovedet og en madras er størst, skriver Information.

Københavns socialborgmester, Mikkel Warming (EL), slår nu også alarm.

»Det er helt exceptionelt, at herbergerne er begyndt at være bookede fra sommeren til nu. Det har jeg ikke oplevet i mine seks år som socialborgmester på det her tidspunkt af året. Det er stærkt bekymrende,« siger han og understreger, at det skaber usikkerhed om, hvordan situationen vil udvikle sig henover vinteren, hvor der traditionelt er størst tilstrømning af hjemløse og kriseramte borgere, der leder efter tag over hovedet.

Også på Herbergscentret Sundholm er alle sengepladser optagede, og efterspørgslen har i efteråret været usædvanlig stor, fortæller forstander Gertrud Sørensen til Information:

»Vi oplever en markant større søgning og flere hjemløse, der forgæves søger og efterfølgende bliver frustrerede, når de henvises til natcafeernes tilbud, som ofte er en madras på gulvet, en sofa eller en stol.«
»Livet som hjemløs om vinteren er et fuldtidsarbejde. Folk pendulerer mellem væresteder og natcafeer. Det er udmattende, for det kræver, at man konstant bevæger sig rundt i byen, hvis man ikke har et fast herberg at sove på,« siger hun til Information

Køen til de københavnske herberger skyldes dels, at flere hjemløse fra resten af landet har søgt mod hovedstaden, dels at flere borgere i dag sættes på gaden. Tal fra Københavns Kommune viser, at i første halvår af
2011 blev 439 mennesker smidt ud af deres lejlighed.

Hvis udviklingen fortsætter året ud, vil 10 procent flere københavnere være blevet sat på gaden sammenlignet med sidste år. Det antal er i forvejen næsten fordoblet siden 2007.

Forvaltningen råder nu politikerne til blandt andet at etablere 45 nødboliger samt udvide natcafeernes kapacitet og åbningstider.
Forvaltningens råb om hjælp kommer på et tidspunkt, hvor antallet af gadehjemløse er faldende.

      Til gengæld er gruppen af unge hjemløse vokset siden 2009, viser en rapport, som SFI har udsendt i dag.

I år er der optalt 1.002 hjemløse mellem 18 og 24 år mod 633 i 2009, og knap hver tredje hjemløs er mellem 18 og 29 år. Af de unge hjemløse er det næsten halvdelen, der er sofasovere hos venner og bekendte.

Netop de helt unge under 25 år er en gruppe, der i stigende grad søger ly på herbergerne, men som ikke har de samme typer sociale problemer som den typiske hjemløse på gaden, fortæller Mikkel Warming.

»Vi kan se en voldsom stigning i antallet af unge under 25 på herbergerne. De er typisk ikke misbrugere, og har måske ikke psykiske lidelser, men er blevet sat ud af deres lejlighed. Det er mennesker, der for øjeblikket er ved at falde ud over kanten i det her samfund,« siger han.

Denne gruppe får sædvanligvis kontanthjælp, men modtager ungeydelsen, der ligger på 6.400 kroner om måneden før skat. Og for dem, der har modtaget kontanthjælpen i et halvt år, ryger ydelsen ned på 5.400 kroner før skat.

»Ungeydelsen gør, at en række unge ikke altid har råd til egen lejlighed, de mangler penge til medicin