Københavns diskoteker klar til registrering

Snart vil en tur på diskotek i København ikke bare indebære drinks og dans, men også en hurtig fingeraftryksscanning og fotografering i døren, erfarer Berlingske Tidende.

Berlingske
har talt med en række af de store diskoteker i hovedstaden, og
de er klar til at følge Crazy Daisy i Viborg, som har fået grønt
lys af Datatilsynet til gæsteregistrering. »Luux« - et diskotek
med forholdsvis unge gæster - er klar med
fingeraftryks-registrering inden jul: »Med en registrering
sikrer vi, at gæster, der opfører sig voldeligt, kan
identificeres og meldes til politiet. Og at ballademagerne
fremover ikke kan få adgang til klubben. Det handler i bund og
grund om at holde en fest i trygge rammer, og vi ønsker at
forebygge den stigende tendens med vold i nattelivet,« siger
Simon Valentin fra Luux. Diskoteket »Emma« i Lille Kongensgade
har allerede registreret sine gæster med fingeraftryk i en
måneds tid, og gæsterne har, siger bestyrer Mads Damgaard, taget
godt imod det: »Det er blot et spørgsmål om tid, før de andre
natklubber i København følger efter. De københavnske gæster kan
måske være lidt tilbageholdende over for det, men inden længe
vil det blive et krav hos alle. Det både tror og håber vi på. Vi
ønsker, at vores gæster færdes i trygge rammer, og med dette
system formår vi at udelukke dem, som laver ballade,« siger han.
»Streckers« nær Rådhuspladsen er ifølge bestyreren også lun på
registreringen: »Det er de samme ballademagere, der florerer i
nattelivet, og det kræver rigtig meget personale at vide, hvem
personerne er. Vi prøvede for nogle år siden i Scala at have et
register over personer, men det var jo ulovligt. Det er blevet
værre og værre med volden. I dag går det ud over uskyldige. Så
registre er en glimrende idé,« siger, siger Dennis Rosenbaum.
»Kulørbar« i Boltens Gård ved Kongens Nytorv stiller
metaldetektorer op i nærmeste fremtid. De vil formentlig indføre
registrering, men afventer at se, hvilket system der fungerer
bedst i praksis, siger bestyrer Christian Jensen.
»Søpavillionen« afventer også resultater. Gæsterne er glade Men
det er, mener Michael Schrøder, direktør for NOX, en
sammenslutning af 55 diskoteker, uden tvivl fremtiden for
diskoteksgæster over hele landet, at de skal finde sig i at
blive kontrolleret og registreret: »Det heldige er, at de
steder, hvor systemet har været indført, har gæsterne faktisk
været glade for det. Nogle studser over det, men de forstår
behovet for at skabe tryghed. Vi har ganske få mennesker, som
kommer for noget andet end at danse, drikke øl og finde en
kæreste. Dem er der ingen, der ønsker som gæster, og jeg håber,
at vi i fremtiden får lov at udveksle informationer, så
ballademagerne ikke kan skifte fra sted til sted,« siger Michael
Schrøder.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik