Københavns boliger er for dyre

Et par med to mellemindkomster og to børn skal flytte mindst én times kørsel væk fra København for at have råd til en ejerbolig - og for en enlig med bare et barn er det helt umuligt at finde en bolig, der er til at

betale i Københavnsområdet. Det
skriver Dagbladet Information.
En ny rapport fra revisionsfirmaet
Deloitte, udført for Københavns Kommune, viser, at trods
faldende priser på boligmarkedet har børnefamilier i
mellemindkomstgruppen ikke fået bedre vilkår på. Det er dermed
fortsat svært for dem, der arbejder i de job, der udgør kernen i
den danske velfærdssektor, at få en lejlighed, de kan betale.
Deloittes undersøgelse viser, at et lærerpar uden børn i dag kun
har råd til at købe en lejlighed i København på 75 kvadratmeter,
hvis de ikke skal tage hensyn til, hvor den ligger. Og den svære
boligsituation kan mærkes, forklarer Marianne Heide, der er
personale- og administrationschef hos FTF, hovedorganisation for
450.000 offentlige og private ansatte, herunder sygeplejersker,
pædagoger, lærere, socialrådgivere og politibetjente.»Vi får
virkelig mange henvendelser fra folk, der har svært ved at finde
en bolig i København, fordi det er for dyrt. Det er et stort
problem, fordi vores medlemmer enten er tvunget til at bruge
lang tid hver dag på at pendle frem og tilbage fra byen eller
finde sig et job i nærheden af, hvor de bor,« siger hun til
Information.
Der har ellers i den seneste tid lydt forhåbninger om, at de
faldende priser på andels- og ejerboligmarkedet ville gøre det
lettere for folk med mellemindkomster at få råd til en bolig.
Men undersøgelsen gør de optimistiske fremtidsudsigter til
skamme. For med de lavere boligpriser er fulgt højere priser på
boliglån og en stigning i priserne på basale fødevarer, viser
rapporten. Det betyder, at det fortsat er svært for eksempelvis
en sygeplejerske at finde en bolig, de har råd til, forklarer
Michael Juul, der er kredsformand i Dansk Sygeplejerskeråd.»Hvis
du gifter dig godt, kan du nok godt få råd til en god bolig,
eller hvis du ligesom jeg har været på arbejdsmarkedet i mange
år og har friværdi i det hus, du købte for 40 år siden. Men
ellers ser det ikke godt ud. Slet ikke hvis du har børn,« siger
han.
Det er særlig de unge førstegangskøbere, der rammes hårdt af
de høje boligpriser, forklarer lektor i bypolitik og planlægning
ved Københavns Universitet Hans Thor Andersen. »Dem, der købte
bolig for 10-20 år siden, har bare mærket, at friværdien er
steget og faldet lidt. Det er dem uden fast ejendom, der først
og fremmest kommer i klemme, og som har svært ved at finde
noget, de har råd til,« forklarer han.Deloittes undersøgelse
viser, at et par bestående af en sygeplejerske og en
politibetjent med to børn vil være fuldstændig forvist fra
ejermarkedet. Hos Københavns Lærerforening har man tydeligt
kunnet mærke den store efterspørgsel fra unge familier, der har
haft svært ved at få fat i en bolig, de kan betale, forklarer
formand for fagforeningen, Jan Trojaborg.»Vi har mange unge
mellem 25 og 35 år, der skriver sig op til de boliger, vi har i
fagforeningen. Det er nogle hjerteskærende ansøgninger, mange af
dem skriver, hvor de forklarer, hvor dårlig deres situation er,«
siger han og påpeger, at han er bange for, at boligmanglen på
sigt vil føre til arbejdsmangel.»Problemet er, at de unge måske
vælger at pendle i starten, men på et tidspunkt bliver de trætte
af at bruge så lang tid på transport, at de i stedet finder et
job i nærheden af det sted, de bor. Jeg har allerede hørt mange
inspektører beklage sig over, at de ikke kan fastholde den unge
kvalificerede arbejdskraft længere end et par år,« siger Jan
Trojaborg og tilføjer:»Vi kan stadig godt få udfyldt de fleste
af vores stillinger, men jeg er bange for, at der ikke går lang
tid, før vi har et akut problem.«
Samme problem oplever man hos politiet i København, hvor de
allerede nu kan mærke konsekvenserne af, at betjentene flytter
længere væk fra deres arbejdsplads. Det forklarer formand for
Københavns Politiforening Claus Oxfeldt.»Når de unge betjente er
nødt til at flytte uden for byen for at få råd til en bolig,
mangler vi dem som nødberedskab, hvis en akut situation skulle
opstå. For det tager dem for lang tid at komme fra deres hjem
ind til byen,« siger han, men understreger, at det største
problem er, at mange unge betjente flytter helt væk fra
byen.»Det er utrolig svært for unge betjente at etablere sig
uden en eller anden form for hjælp eller tilskud, så jeg har
mange kolleger, der vælger at flytte til Fyn, Jylland eller
Sverige for at få råd til en bolig, hvor de også kan få
spændende arbejde,« siger han.Hans Thor Andersen spår da også,
at de store boligproblemer på sigt vil skabe ringere service til
byens borgere.»Det er ikke noget, man vil mærke fra den ene dag
til den anden, og det er nok derfor, det kan finde sted. Det er
lidt ligesom med DSB's signalanlæg. Det går ikke i stå fra den
ene dag til den anden, men pludselig virker det ikke, og så er
det utrolig dyrt at reparere,« siger han til Information.