Københavnere kommer til at skylde 20 mia. kroner

Københavns Kommune blev under højkonjunkturen kraftigt gældsat.

Rigsrevisionen har i flere beretninger påvist meget store budgetoverskridelser på det københavnske metroprojekt. Hvad der er mindre kendt af den brede offentlighed er, at denne gæld er begyndt, at leve sit eget liv i en ny selskabskonstruktion, skriver Dagbladet Information.I selskabet By&Havn er den tidligere københavnske overborgmester Jens Kramer Mikkelsen nu adm. direktør, tidligere skatteminister Carsten Koch er formand for bestyrelsen, hvor den forhenværende transportminister Flemming Hansen er næstformand. Selskabets altovervejende indtægt skulle være grundsalg, men det er ikke overraskende totalt kollapset i en tid med finanskrise og en periode i historien med titusindvis af tomme boliger - ikke mindst i hovedstaden. Budgetterne er blevet revideret flere gange på kort tid. Information har fået aktindsigt i det seneste, der er sendt til selskabets to ejere. Københavns Kommune ejer 55 procent. Transportministeriet resten. Gælden er på 13,4 milliarder kroner, og Jens Kramer Mikkelsen med sin årsløn på to millioner kroner skriver i den samlede vurdering af den økonomiske situation: »Siden ejerne i oktober 2008 sidst blev præsenteret for et langtidsbudget, er de økonomiske rammebetingelser for selskabet blevet forringet. Det afspejler sig naturligvis i udviklingen i egenkapital og gæld.« Egenkapitalen er nok reduceret til det rene ingenting, men det er ikke planen at nedbringe gælden i de kommende år. Der skal derimod investeres, så gælden om ti år er på 19,3 milliarder ifølge langtidsbudgettet. En familie på fire i København vil så hæfte for mere end 90.000 kroner. Den ene af de to store poster på investeringskontoen skyldes, at Jens Kramer Mikkelsen vil opføre hele 6.000 p-pladser i Ørestaden. De koster 225.000 kr. pr. styk, hvilket samlet bliver til 1,35 milliarder kroner. Og for i det hele taget på sigt at gøre klar til yderligere grundsalg i Nordhavnen, Ørestaden og Teglværkshavnen, skal der 'byggemodnes'. Den slags er ikke gratis. Etablering af infrastruktur i de tre områder vil koste henholdsvis 700, 500 og knap 200 millioner kroner. Dernæst skal der bruges yderligere 650 millioner til inddæmning i Nordhavnen og reinvestering i bolværker, veje og bygninger.Hvis gælden ikke skal på den forkerte side af de 20 milliarder kroner, bliver der flere steder i notatet slået fast, at det er afgørende, at der ikke blot kommer fut i grundsalget, men også at det bliver ved i en længere årrække. »For at opnå denne situation er selskabet meget afhængig af, at der efter 2012 igen kommer gang i salget af byggeriet,« skriver selskabets ledelse, der dog ikke er helt sikker på, om det overhovedet er i hovedstaden, at grundsalg vil ske fremover. Men salg af grunde eller ej. Gælden vil i de kommende ti år stige med yderligere 40 procent, renterne vil være på 575 mio. kroner i 2009 stigende til 786 mio. kroner i 2018, og så starter der om kort tid en ny stor optagelse af lån i det offentlige selskab Metroselskabet, som københavnerne også vil hæfte for, når byggeriet af metrocityringen for alvor går i gang.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik