Jægersborggade på Nørrebro, Kbh. Fra en politiaktion mod hashhandel i marts. Foto: TV2/Lorry

Københavnere er utrygge over stigende hashhandel

Den åbenlyse handel med hash er et stigende problem for mange københavnere.

Det viser det nyeste tryghedsindeks fra Københavns Kommune.

I forhold til sidste år oplever væsentlig flere borgere, at deres gader er præget af hashhandel, det skriver Ritzau.

Det vil man ifølge overborgmester Frank Jensen kunne afhjælpe med en forsøgsordning, hvor man legaliserer hash.

Det forslag har dog ikke opbakning i regeringen.

Tryghedsindekset bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 8000 københavnere og på politiets registre over anmeldte forbrydelser.