Københavnere er bedst til at investere

Din adresse afgør, hvordan du investerer. Københavnerne har fået det bedste afkast - fynboerne det dårligste.

Det er københavnere og nordsjællændere, der har haft den heldigste hånd på aktiemarkedet hidtil i år. Det viser en opgørelse fra Nykredit, der har sammenlignet investeringsafkastet på aktier forskellige steder i landet.

- Ser man på første halvår af 2012 er det københavnerne, der har gjort det bedst. De har opnået et afkast på mere end 20 procent, hvilket er dobbelt så meget som eksempelvis fynboerne, siger Johan Juul-Jensen, økonom i Nykredit.

Samlet steg de toneangivende aktier på fondsbørsen i København i C20-indekset med 15 procent i årets første seks måneder. Og det er altså folk i det østlige Danmark, der har været "bedst" til at investere og fået det største afkast.

Store forskelle på typen af aktier
Og dykker man lidt ned bag tallene, kan man se, at der er store forskelle på, hvordan man investerer alt efter hvor man bor i landet.

- I eksempelvis Vestjylland har man stor forkærlighed for finansaktier, mens man i København og Nordsjælland er mere glade for industriaktier, siger Johan Juul-Jensen.

- Og netop i første halvår af 2012 har selskaber som GN Store Nord og Novo Nordisk haft pæne stigninger, og det er det, som giver københavnerne et rigtigt pænt afkast, siger økonomen.

Kigger man på, hvor meget danskerne investerer i aktier og obligationer, så er der også store regionale forskelle.

Hos københavnere og nordsjællændere ligger andelen af aktier på 40-45 procent, mens landsgennemsnittet er på omkring 25 procent.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik