Københavnerbørn gider ikke lave mad

Jo større by man bor i, desto sjældnere beder familiens børn selv om at være med til at lave mad, viser ny undersøgelse.

Børnene er sultne og de voksne er trætte efter en lang arbejdsdag, så der skal mad på bordet. Ulvetimen kræver ofte, at børnefamilier er hurtige til at lave mad, men der er stor forskel på, om børn er med til at lave mad alt efter hvor i Danmark familien bor. Det skriver Foodculture.dk.

En undersøgelse lavet af YouGov for Glyngøre Nemfisk viser, at jo mindre byer folk bor i, desto oftere ønsker børnene at være med til at lave mad. Hele 22 pct. af børnene i Hovedstadsområdet spørger ifølge forældrene aldrig, om de må være med til at lave mad. Det tal er kun 9 pct. i byer med under 10.000 indbyggere.

"Vi ved fra undersøgelsen, at bybørnenes forældre heller ikke laver så meget mad. Jo større by man bor i, desto større udvalg er der af fastfood, og det spiller også ind i denne sammenhæng. Man gør jo, hvad man ser derhjemme, så hvis forældrene ikke laver mad ret ofte, gør børnene det heller ikke," siger Maria Gamarra, pr-ansvarlig hos kommunikationsbureauet Essencius, som har hjulpet YouGov og Glyngøre Nemfisk med undersøgelsen, til Foodculture.dk.

 

Storbybørn har flere tilbud

Ifølge Bente Halkier, Professor ved Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informations-teknologier ved Roskilde Universitet, spiller det også en afgørende rolle, hvilke alternativer børn har i nærområdet.

"En oplagt forklaring kan være mængden af tilbud, der er i en storby. I mindre byer kan man typisk dyrke 2-3 sportsgrene, og det kan resultere i, at børn får andre interesser. Så selv om teknologien giver børn mange muligheder for underholdning, er der stadig forskel på, om man bor i Aarhus eller i en flække på Midtsjælland, når det kommer til fysiske aktiviteter," forklarer hun til Foodculture.dk.

 

Ekspert: Involver børnene

Selvom det kan være nemmere og hurtigere at ordne aftensmaden selv, er det en god investering i både familieliv og børnenes fremtid, at tage dem med i køkkenet. Det mener Bente Halkier, der påpeger, at børnene lærer mere end bare at lave mad.

"Hvis børn skal kunne klare sig selv, når de flytter hjemmefra, skal de kunne lave mad. Det er en proces, hvor børnene også lærer at socialisere," pointerer hun over for Foodculture.dk.

 

Madlavning får børn til at føle, at de reelt bidrager

Jan Kampmann, der er Professor i barndomsforskning ved Roskilde Universitet, er enig i, at det at lave mad sammen er en god mulighed for at give børnene en rolle i hverdagens pligter.

"Ved at lave mad sammen med børnene, får det dem til at føle, at de reelt bidrager til de daglige pligter, som familien er afhængige af for at fungere. De får en følelse af at hjælpe til i familien, og ikke kun skulle serviceres af mor og far," fortæller han til Foodculture.dk.

 

 

Fælles madlavning skal være familiens frirum

Det helt afgørende for, at det bliver en succes at lave mad med børnene, er, at det bliver hyggeligt og ikke en sur pligt. Samtidig åbner det for, at forældrene kan være sammen med deres børn uden legetøj og elektroniske apparater, mener Jan Kampmann.

"Formålet med at lave mad sammen er at hygge sig sammen om et projekt. Det må ikke blive en undervisningstime, hvor de voksne skal lære børnene om sunde madvaner og den slags. Så går det fra at være en fælles aktivitet til at være en pædagogisk projekt. Det gennemskuer børnene lynhurtigt, og så gider de ikke," siger Jan Kampmann til Foodculture.dk.