Foto: Lorry

Foto: TV2/Lorry

Foto: TV2/Lorry

1 af 3

København vil have tre nye metrolinjer

Endnu inden byggeriet af Metro Cityringen for alvor er gået i gang, lancerer Københavns Kommune nu en storstilet plan til i alt 48 mia. kr., der skal sikre hovedstaden yderligere tre nye metrolinjer, skriver Berlingske.

En massiv metroudbygning vil betyde, at nye byudviklingsområder som Nordhavn og Sydhavn samt tætbebyggede områder omkring Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Nørrebrogade og Amagerbrogade forsynes med metrostationer.
»København er i vækst, og indbyggertallet vil stige med 100.000 frem til 2025. Det kræver en moderne infrastruktur, og en udbygning af metroen er en meget fremsynet løsning,« siger Københavns overborgmester Frank Jensen (S).