København siger nej til stort affaldsanlæg

Et flertal i Borgerrepræsentationen besluttede torsdag aften at sige nej til nyt forbrændingsanlæg på Amager.

Idéen om et nyt, kæmpestort forbrændingsanlæg med en skibakke på toppen af bygningen på Amager i København er torsdag aften blevet bremset af et flertal i Københavns Borgerrepræsentation.
Således stemte Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og De Radikale imod Amagerforbrændingens ønske om en lånegaranti på knap fire milliarder kroner og udskød samtidig beslutningen om et nyt anlæg på ubestemt tid.
- Vores anke er, at vi ikke har fået det alternativ, som vi havde signaleret, vi skulle se, hvis vi skulle give en låneanmodning, siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) til Ritzau.
- Det er vigtigt for mig, at Amagerforbrændingens bestyrelse finder ud af, om der er nogle reelle alternativer, der kan supplere med en ovn, der ikke nødvendigvis behøver den kapacitet, som de lægger op til i dag, fortsætter hun.
Amagerforbrændingens bestyrelses ønske lyder på et anlæg med to ovne med en kapacitet på hver 35 ton i timen og en kapacitet på 560.000 ton affald årligt, fordi det giver den bedste forretning for selskabet.
Kommunens teknik- og miljøforvaltning mener imidlertid, at så stort et anlæg binder kommunen op på forbrænding af affald i mange år frem og vil stå i vejen for udvikling af andre løsninger med bedre ressourceudnyttelse.
Ayfer Baykal understreger, at Amager fortsat skal have en forbrænding, men det skal altså være en løsning, der også ser affald som en ressource, og hun vil derfor kombinere et mindre anlæg med ny teknologi med fokus på genanvendelse.
Planen har været, at det nye anlæg skulle afløse Amagerforbrændings gamle anlæg, som skal have en ny miljøgodkendelse i 2015.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

den lille havfrue

Chefredaktør dømmes for at dæmonisere Den Lille Havfrue

Nicolai 2 pix

galleryNicolai med Tourettes fik tæv på gaden: "Jeg vil ALDRIG gemme mig væk"

luftfoto af københavn

Trods udflytning: Hovedstaden har flere statslige arbejdspladser

20201121-123911-L-1920x1278we

playTraktor-demonstration risikerer at blive supersprederevent, siger eksperter

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere