København sender udenlandske hjemløse tilbage

Foto: TV 2 Lorry

Kommunen køber en billet til bus eller fly, så du kan rejse hjem. Er du så dårlig, at flyselskaberne siger nej til at modtage dig, kan vi fragte dig hjem med bus. Sådan lyder tilbuddet fra Københavns Kommune til nogle af byens mest sårbare udenlandske hjemløse, og ifølge lederen af Københavns Kommunes Hjemløseenhed, Steen Bo Pedersen, tager 150 af hovedstadens udenlandske hjemløse hvert år mod tilbuddet om en enkeltbillet hjem, skriver Kristeligt Dagblad.

Sommeren igennem har det vakt debat, at et stigende antal tiggere og subsistensløse udlændinge har søgt ly i Københavns parker og gårde.

Ingen ved præcis, hvor mange udlændinge der bor under åben himmel i Danmark, men ifølge et skøn fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune overnattede omkring 150 hver nat i byens parker i juni. Heraf var hovedparten udlændinge.

I øjeblikket er to af de i alt 20 gadeplansmedarbejdere i kommunens hjemløseenhed beskæftiget med at hjælpe de udenlandske hjemløse hjem. Hvis flyselskaberne ikke vil transportere dem, fordi de drikker for meget eller er psykotiske, sørger de to medarbejdere for at køre dem til lande som Sverige, Polen eller Rumænien i kommunens minibus.

Hjemløseenheden støder hver måned på tre til fire hjemløse, der er så dårlige, at de kommunale medarbejdere må sørge for hjemtransporten.

"Hvis de hjemløse aktivt har et ønske om at vende tilbage, hjælper vi dem med kontakt til familie og netværk i hjemlandet. I andre tilfælde kontakter vi myndighederne eller en humanitær organisation, som kan tage imod dem og hjælpe dem med at finde et sted at bo," fortæller Steen Bo Pedersen.

Han forklarer, at mindst halvdelen af de, der får hjælp, er skandinaver, mens østeuropæerne er en anden stor gruppe. Desuden hjælper hjemløseenheden også afrikanere med opholdstilladelse i Sydeuropa samt flere spaniere og italienere. Til gengæld har kommunen ingen kontakt med romaer, fordi de typisk undgår kontakt med myndighederne.

"De dårligst stillede udenlandske kommer ikke videre, hvis ikke vi gør noget. De har ikke ret til at være i Danmark, fordi de ikke kan klare sig selv, og er derfor bedre stillet i hjemlandet. De samfundsøkonomiske omkostninger ved bare at lade stå til er store," forklarer Steen Bo Pedersen, der henviser til, at rejseudgifterne i en del tilfælde dækkes af ambassaderne.

Ewa Sadowska, der arbejder for den polske ngo Barka, mener, at de dårligst stillede østeuropæiske hjemløse har bedre muligheder for at blive hjulpet i deres hjemland.

"En hjemløs alkoholiker har lettere ved at blive afvænnet i et land, hvor han kender sproget. Inden for de seneste to-tre år er der sket fremskridt i indsatsen for socialt udsatte i Polen, og der er oprettet flere herberger og socialøkonomiske virksomheder," siger Ewa Sadowska.

Hun henviser til, at myndighederne i London og flere andre europæiske storbyer samarbejder med østeuropæiske organisationer om modtagelsen i hjemlandet.

Lars Benjaminsen, der forsker i hjemløshed ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, vurderer også, det er rigtigt at sende de dårligst stillede udenlandske hjemløse hjem, hvis de får støtte efter hjemkomsten.

"Men man kan spørge, om det udelukkende skal være en kommunal opgave at sørge for hjemsendelse af østeuropæiske hjemløse. Problemet eksisterer i alle nordeuropæiske storbyer, og EU burde komme på banen og understøtte fælles initiativer," lyder det fra Lars Benjaminsen.