København Kommune vil have egen voldspolitik

»Jeg smadrer dig! Jeg ved, hvor du bor.« Det kommer til at koste dyrt både at begå vold og true med vold på skoler og i institutioner under Københavns Kommune.

Et flertal i
Borgerrepræsentationen vil lave nye regler, hvor hammeren falder
prompte ved vold og trusler om vold. Skriver Berlingske Tidende.
»Vi må erkende, at vold og trusler er et stort problem, og at
problemet ikke bliver mindre.

Senest kom en række forældre med
børn på Brønshøj Skole med nødråb om sanktioner på grund af vold
og forråelse i skolegården.

Det er vigtigt. at der gribes hårdt
ind over for den slags,« siger Socialdemokraternes børne- og
ungdomsordfører på Københavns Rådhus, Jan Andreasen. Forslaget
om de nye regler skal diskuteres på et udvalgsmøde i næste uge.

Jan Andreasen foreslår, at vold eller trusler i første omgang
skal betyde advarsel, derefter en uges hjemsendelse og til sidst
bortvisning. De endelige regler skal diskuteres blandt
partierne.

Københavns eget forslag om en voldspolitik kommer i
forbindelse med, at undervisningsminister Bertel Haarder (V) har
krævet mere disciplin i folkeskolen, og at skolerne skal have
bedre redskaber til at tackle de urolige elever.

I øjeblikket
arbejder Undervisningsministeriet på en revidering af
vejledningen fra 1995 om god ro og orden i folkeskolen. Den
hidtidige vejledning er efter Socialdemokraternes ikke
konsekvent nok. Berlingske Tidende kunne for nylig afsløre, at
omkring halvdelen af lærere i København har oplevet at blive
slået eller truet på arbejdet.

På to år er antallet af anmeldte
fysiske og psykiske arbejdsskader på skolerne steget med 57
procent, viser et personaleregnskab fra Københavns Kommune. »Det
viser jo blandt andet, at den eksisterende vejledning ikke
bliver brugt.

Der er behov for mere synlighed og konsekvens,«
siger Jan Andreasen. Både Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti støtter nye regler. »Det er nødvendigt
med regler og konsekvens.

De fleste skoler har jo regler for ro
og orden på skolerne. Problemet er, at der ikke er regler for,
hvad der sker, hvis man bryder reglerne,« siger Venstres leder i
København, kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev. Også
skolelederne er generelt positive over for et regelsæt mod vold
og trusler.

Skoleleder på de sammenlagte skoler, Enghave Plads
Skole og Matthæusgades Skole på Vesterbro, Hanne Reppien, mener,
at reglerne vil være et godt værktøj for skolerne. »Der er
situationer, hvor der er brug for klare retningslinjer,« siger
hun.

Skoleleder på Klostervængets Skole, Karen-Margrethe
Grønlund byder også et regelsæt velkommen. »Problemerne med vold
og trusler understreger jo, at behovet er der,« siger hun til
Berlingske Tidende. På Brønshøj Skole er skoleleder Jørgen
Andersen mere skeptisk. Han mener, at regler kan sætte fokus på
et stort problem.

»Men regler kan ikke stå alene. Ved tungere
sager skal der mere til som for eksempel socialpædagogiske
tiltag,« siger han. Formand for Københavns Lærerforening, Jan
Trojaborg, er derimod bekymret for en central voldspolitik fra
Rådhuset.

»Man skal passe på med at overdramatisere. Jeg tror
ikke på nultolerance, når man har med mennesker at gøre. Der
skal være plads til bommerter blandt børn og unge,« siger han.
Han ser hellere, at skolerne hver især får en voldspolitik. »På
den måde kan ledelsen bedre tage vare på de ansatte, og de
ansatte kan tage vare på hinanden,« siger Jan Trojaborg.

Forældrenes repræsentant, formand for Skole og Samfund, Thomas
Damkjær Petersen mener ikke, det nytter at gribe hårdere ind
overfor vold og trusler.

»Jeg tror på dialog og samarbejde i
stedet for. Jeg synes hellere, der skulle være regler for et
godt skole-hjem samarbejde allerede fra børnehaveklassen. Det
handler om at kende spillereglerne fra begyndelsen,« siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra
undervisningsminister Bertel Haarder (V).