I et notat fra kommunens børne- og ungdomsforvaltning pålægges uddannelses- og ungdomsvejledningene (UU) på ugentlige møder at sikre budgetoverholdelse på de økonomiske rammer for køb af produktionsskolepladser, fordi købet af »pladser på produktionsskolerne har sat den samlede ramme til uddannelsesforberedende tilbud under pres«. Kommunen ændrede sin praksis på området 1. marts, fremgår det af notatet.
Efter 9. klasse går unge i dag enten direkte på gymnasium eller erhvervsuddannelse, hvor staten betaler. Eller særlige forløb på produktionsskoler, praktik eller 10. klasse, hvor kommunen helt eller delvis betaler regningen. En plads på produktionsskole, hvor de unge typisk har praktiske fag, koster årligt Københavns Kommune 32.938 kroner for elever under 18 år og 56.720 kroner for unge over 18 år.
Men det går ikke at afvise en plads på produktionsskole af sparehensyn, lyder det fra Kirsten Ketscher, professor, dr.jur. fra Københavns Universitet:
»Det er ulovligt at forringe den enkeltes rettigheder, fordi kommunen hellere vil give et billigere tilbud. På den måde overtræder kommunen vejledningsloven, hvis de ikke giver unge ret til vejledning og tilbud, der matcher evner og inddrager deres interesser, som loven kræver«, siger Kirsten Ketscher til Politiken.
Kontorchef Jacob Zeberg Eberholst fra Københavns Kommunes ungdomskontor er i øjeblikket også fungrende chef for vejledningen for ungdomsuddannelserne. Han afviser kritikken. »Vi har i notatet skrevet, hvilke principper vejlederne skal have fokus på. Vejlederne skal vide, at nogle tilbud er meget dyre. Derfor består notatet af nogle rammer og principper, som UU-centrene skal forholde sig til«, siger han til Politiken.
