København har blandet eleverne

185 flere tosprogede børn er kommet ind på de ti skoler. Et
endnu større antal - omkring 400 - af deres ældre søskende og
nabobørn er fulgt efter, så også de større klassetrin har fået
deres andel af tosprogede børn. Og især denne 'følge-bølge'
glæder Københavns børne- og ungdomsborgmester, Bo Asmus
Kjeldgaard (SF), som ser det som en bekræftelse på, at
frivillighed er den bedste vej til integration.
»Vi er meget hurtigt på vej væk fra at have skoler med en
meget skæv etnisk fordeling side om side med hinanden. Og det
sker via et frivilligt tilvalg, hvor forældrene tager stilling
og siger ja til integrationen«, siger han til Politiken.
Målet er dels at højne det faglige niveau for de tosprogede
elever, som ifølge flere PISA-undersøgelser klarer sig
katastrofalt dårligt i den københavnske folkeskole - dels bedre
integration i bred forstand.
Når det gælder om at fastholde de danske familier og få dem
til at beholde deres børn i de folkeskoler, der har et meget
stort antal tosprogede elever, er udviklingen mere blandet.
Københavnermodellen vil fra næste år blive udvidet til at
omfatte Amager, hvor de etnisk danske elever fortsat flygter fra
skoler som Sønderbroskolen og Dyvekeskolen, som dermed kan få så
massiv en andel tosprogede, at integrationen lider skade. På
Nørrebro er der både fremskridt og fortsatte problemer at melde
om, siger Mette Kirk, som er projektleder i foreningen 'Brug
Folkeskolen på Nørrebro'.
»Der bliver arbejdet seriøst, og skolerne har fået tilført
midler, så de kan udvikle en meget højere kvalitet, der svarer
til det, forældrene efterspørger. Men der er stadig alt for
mange dansksprogede forældre, der vælger deres lokale folkeskole
fra«, siger Mette Kirk til Politiken.
Ikke alle ser dog lige rosenrødt på, at flere tosprogede
elever flytter til 'hvide' folkeskoler. Det konservative medlem
af Borgerrepræsentationen Majbritt Mamsen mener, at politikerne
ignorerer problemer på de ældre klassetrin.
»Det fungerer fint i de små klasser, hvor der følger
ressourcer med til at modtage børnene. Men når de store søskende
flytter med, hører jeg om mange eksempler på hærværk, trusler og
forråelse, som får danske forældre til at flytte deres børn«,
siger Majbritt Mamsen til Politiken.