København gør klar til vandmasserne

Mens grundejere og forsikringsselskaber endnu slikker sårene efter de milliardskader, skybruddet i august anrettede i hovedstadsområdet, søsætter Københavns miljøborgmester nu en plan, der skal væbne kommunen mod endnu værre trusler i fremtiden, skriver Berlingske Tidende.

Med en indsats til 12 milliarder kroner vil miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) forhindre klimaskader for hele 35 milliarder kroner i løbet af de næste 100 år. Borgmesteren vil med sit udspil ruste byen til kamp mod hidtil usete vandmængder fra himmel og hav. Planen skal forebygge, at store dele af hovedstaden oversvømmes af vand fra vilde skybrud eller stormfloder med omfattende skader i kølvandet.

Grundlaget er ikke mindst risikovurderinger, der bygger på avancerede computerberegninger. De afslører, at store dele af byen i varierende omfang vil lide skade under de skybrud, som klimaforskerne lover flere af. Og at det meste af det nordøstlige Amager i et 50 til 100-årigt perspektiv kan blive sat under vand som følge af en kombination af højere vandstand og stormvejr.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik