København får to nye profilskoler

Sløjd og håndarbejde skal i stedet hedde »Design«, og der skal være en scene, og et sted man kan udstille. Sønderbro Skole på Amager er med ét blevet dét, der kan udvikle sig til et ægte præmieeksemplar på en folkeskole, som kan gøre dårlige karakterer på en PISA-skala til skamme. Skolen er sammen med Utterslev Skole i nordvest indstillet til at blive Københavns nye profilskoler. Skoler, der med en pose penge fra rådhuset i hånden skal gøre folkeskolerne i hovedstaden til nogle af landets bedste.

»Vi skal have nogle
flagskibe, der kan løfte folkeskolen. Profilskolerne skal være
faglige dynamoer inden for hver deres felt. De skal være
videnscentre for resten af byen og udvikle fagene så andre kan
få glæde af det,« siger børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus
Kjeldgaard (SF). 12 skoler har ansøgt om titlen som profilskole,
men valget er faldet på Sønderbro Skole på Amager, der skal være
musisk-kreativ frontløber og Utterslev med en naturfaglig
profil, fordi de ifølge Børne- og Ungdomsforvaltningen, har det
der skal til for at løfte opgaven. Tidligere er Bellahøj Skole
udnævnt som idrætsprofilskole, og udnævnelsen har knækket kurven
over frafald, og i stedet fået antallet af elever, der søger
skolen, til at stige markant. Skolerne skal ikke kun fokusere på
deres egne elever og klasselokaler, men videreformidle gode
eksempler til naboskoler og involvere lærerseminarerne,
kulturinstanser og forskningsinstitutioner. På Danmarks
Pædagogiske Universitet mener centerleder og professor Niels
Egelund, at profilskolerne på mange måder er en god idé, hvis
man ikke overdriver indsatsen til fordel for alt andet.
»Selvfølgelig må det ikke afvige så meget fra det almindelige,
at børn eksempelvis ikke kan flytte skole, fordi det adskiller
sig så meget. Men det er godt, at alle på en skole retter næsen
samme vej. Det er samme måde private firmaer har profileret sig
på i lang tid,« siger han. Kan sælge billetter På Sønderbro
Skole håber de på, at den nye status som profilskole kan være
med til at vende en negativ udvikling, hvor forældre vælger
skolen fra. »Vi er kanonstolte over at blive taget seriøst. Vi
har allerede en mængde musisk-kreative initiativer i gang. Det
kan måske også hjælpe med at vende en udvikling. Vi har mange
tosprogede på skolen, og vi kan se, når vi rekrutterer til
børnehaveklasserne, at der er forældre, der vælger os fra. Men
ved at kunne gå ud og markere os med den her profil i hånden,
vil vi også kunne sælge nogle billetter på en anden måde, end vi
gør i forvejen,« siger skoleleder Henning Sørensen.
Profilskolerne får ifølge Børne- og Ungdomsforvaltningen i
Københavns Kommune omkring fem millioner hver til at omdanne
skolen til en profilskole. Derudover vil de få en million kroner
om året til at drive skolen. Det kan eksempelvis være ekstra
lærerkræfter, der skal ansættes. Tiltaget er en del af
Københavns Kommunes tre-årige udviklingsprogram, Faglighed for
Alle, der skal arbejde hen imod at fremtidssikre skole- og
dagtilbudsområdet.