København erklærer bander krig

København indleder nu en storstilet kamp mod bander og ungdomskriminalitet, som skal forhindre, at skyderier i gaderne fortsætter med at bringe københavnere og byens gæster i fare. Overborgmester Frank Jensen (S) er klar til at indfri sit valgløfte om at stille sig i spidsen for bandebekæmpelsen i hovedstaden og vil på et økonomiudvalgsmøde i dag præsentere det første tiltag: Et nyt Center for Sikker By, skriver Berlingske Tidende.

»Jeg har en klar målsætning om, at vi kan stoppe rekrutteringen af nye medlemmer til banderne i løbet af de næste år. Vores indsats går på at forhindre nyrekruttering af fremtidens unge til banderne, mens politiet skal bekæmpe bander ved at tage de kriminelle markeder fra dem og holde dem under konstant observation,« siger Frank Jensen.
Det nye center, der ud over en daglig leder får fem-seks medarbejdere, skal koordinere indsatsen og formidle viden om de aktiviteter, man ved har en gavnlig effekt, bl.a. Den Korte Snor, der hanker op i urolige eller truende unge, der har været involveret i kriminalitet. Dermed kan de 400-500 kommunale medarbejdere, som i forvejen arbejder med den forebyggende indsats, gå mere målrettet og ambitiøst til værks. Det er også Center for Sikker By, som chefpolitiinspektør Per Larsen skal knyttes til som særlig rådgiver fra 1. februar, når han har forladt Københavns Politi.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik