Køb navnet på det lokale bibliotek

Køb navnet på kommunens svømmehal, bibliotek eller koncertsted. Den mulighed vil Københavns Kommune give virksomheder, fordi der er lavvande i den kommunale pengekasse. Det skriver metroXpress.

Det allerførste navn er sat til salg: Bellahøj Svømmehal.»Blandt andet er kommunens idrætsanlæg i en forfærdelig forfatning. Men vi har ikke nok penge til at gøre noget ved det. Så hvis jeg kan få penge i kassen på den måde, kan det komme mange københavnere til gavn. Jeg kan sagtens se det for mig andre steder som skoler og daginstitutioner,« siger kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) til metroXpress. Hun begrunder det også med, at pengene kan bruges til at give brugerne oplevelser.Og det er en tendens, som vi vil se mere til fremover, mener professor Carsten Greve, der forsker i offentlig-privat samspil.»Der er en øget interesse for samarbejde fra både kommuner og erhvervsliv. Der er et økonomisk pres på kommunerne, der tvinger dem til at være kreative. Flere vil forsøge sig den vej,« siger han til metroXpress.Det er dog ikke ufarligt for kommunerne at blive kreative, advarer han.»Man skal tænke meget over, hvem der må sponsorere. Det kan sende nogle forkerte signaler, så man skal være opmærksom på, hvem man samarbejder med,« siger Carsten Greve til avisen.Københavns Kommune har som udgangspunkt ingen kriterier for, hvem der må købe navnene. For eksempel må producenter af slik, sodavand og fastfood godt byde ind.»Vi har ingen krav til, hvem der kan søge. Men når vi vælger ud, vil vi have fokus på, at vi skal sende de rigtige signaler. Der vil nok være navne, som vi ikke kan sige ja til,« siger Pia Allerslev, som ikke vil give eksempler.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik