Knivtrusler efter telefonfis

Mere eller mindre alvorlig telefonfis udviklede sig til, at en gruppe børn fra 6. klasse på Havdrup Skole blev truet med kniv af andre unge fra enten Køge eller Ølby, skriver DAGBLADET Roskilde.

Karlslunde Nærpoliti fik i går middag en anmeldelse af
et sammenstød mellem nogle unge i alderen 12 til 14 år, der
fandt sted ved »Bakkerne« i nærheden af Havdrup Skole.- Her sad
en gruppe på fire børn, da der dukker fire andre knægte op fra
Køge og bebrejder dem, at de har skrevet noget til den ene over
telefonen. Så giver de dem tre muligheder: De kan blive stukket
med kniv, sparket i hovedet, eller rejse sig op og få nogle
tæsk, fortæller Preben Jensen, der er vagthavende politibetjent
ved Karlslunde Lokalpoliti.Derefter står den ene af de unge og
»vifter« med en kniv, uden at der dog tilsyneladende bliver
stukket ud efter nogen, hvorefter de unge fra Havdrup løber fra
stedet.- Vi ved endnu ikke, hvilken slags kniv der er tale om,
men selvom ingen kom til skade, så tager vi det meget alvorligt
og er i gang med at finde ud af, hvad der egentlig skete,
hvorefter resten af sagen vil være overladt til
socialforvaltningen, da det er unge under 15 år, fortæller
Preben Jensen.Politiet regner med, at det ikke bliver svært at
finde frem til drengen med kniven, da de unge kender hinanden på
forskellig vis.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik