Knivstikkerier i København er mere end fordoblet

København er hårdt ramt af knivstikkerier, og antallet af episoder ser ud til forsat at stige.

Københavns Politi rykkede ud til knivstikkerier 82 gange i løbet af de første syv måneder i år. Det er langt flere gange end for fem år siden.

I 2010 fik Københavns Politikreds 55 anmeldelser, hvor en kniv var involveret herunder vold, drabsforsøg og drab. I 2014 var det tal mere end fordoblet med 133 anmeldelser, og det ser ud til, at stigningen forsætter i 2015.

Hvis udviklingen i år forsætter som i de første syv måneder lander Københavns Politi i år på 140 anmeldelser om knivstikkeri.

Politiet peger på den eskalerende bandekonflikt som skyld i de mange knivstikkerier. Det er nemlig nemmere for banderne at få fat i knive end i andre våben.

- Dertil kommer, at der i et vist omfang ligeledes florerer knive i det almindelige natteliv. Og har man kniven med, så øger man risikoen for, at den bliver brugt, siger Marianne Beck Andersen, der er kommunikations- og analysechef hos Det Kriminalpræventive Råd til Ekstrabladet.

For at begrænse knivoverfald i nattelivet har Københavns Politi nu flere betjente på gaden i indre by i nattetimerne.

Den indsats har begrænset antallet af knivstikkerier i indre by med 40%, hvis man sammenligner oktober måned i år med samme måned sidste år.

Indsatsen i indre by har dog ikke forhindret den forsatte stigning i hele København.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik