Foto: localeyes.dk

Knivstik ved Bakkens gamle trærutsjebane

En mand er blevet stukket efter et gruppeslagsmål i forlystelsesparken.

Der er noget om snakken - der er sjovest på Bakken. 

Sådan lyder det kendte slogan for forlystelsesparken i Klampenborg, der åbnede sæsonen i april måned. 

Men det er øjensynligt ikke en holdning, som en stor gruppe unge mænd deler. 

I hvert fald røg to grupper i clinch med hinanden foran den gamle og ikoniske trærutsjebane. 

Det skriver EB.dk. 

Læs også 7.000 motorcykler åbner Bakken: Se ruten her

Politiet rykkede hurtigt ud til stedet, men arbejder stadig på at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen.

- Der har været noget slagsmåls-tamtam mellem to grupperinger, siger vagtchef Søren Bjørnestad fra Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Se flere på Localeyes.dk.

Ikke bande-relateret

Under slagsmålet er en person blevet stukket med en kniv. 

Vagtchefen understreger dog, at der ikke er tale om banderelaterede grupperinger. 

Læs også Se video: Nu bliver Tivoli-forlystelse endnu vildere

Han kalder det en kompliceret sag, fordi politiet skal finde ud af, hvem der er blevet forurettet, og hvem der har startet slåskampen. 

Der er dog masser af vidner samt overvågning fra stedet, så det er ikke det smarteste sted at lave ballade, hvis man vil gå under radaren. 

Ifølge Ekstra Bladet er der igen fred og ro i området.