Kniv var det mest benyttede mordvåben i 2015

Det mest benyttede drabsvåben i 2015 var kniv, og København var det sted, hvor flest mennesker blev dræbt.

Hvert år gøres der status over året der gik i politikredsene, og i 2015 var det København, der med 11 dræbte, havde flest drab i år.

Der er især to sager, der har tiltrukket sig meget opmærksomhed.

- Det er selvfølgelig terrorangrebet 14.-15. februar. Der bliver Danmark ramt, og der bliver vi ramt. Det har selvfølgelig præget året, og det har været en lang og tung efterforskning, siger politikommissær Hans Erik Raben fra afdelingen for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi til Ritzau.

Også det tredobbelte drab på Frederiksberg den 11. november, er en sag, som stikker ud, da drabene er deciderede likvideringer. Det er yderst sjældent, at man har en drabssag med tre dræbte, fortæller Hans Erik Raben.

I begge sager blev ofrene skudt, men kniv er faktisk det våben, som flest har mistet livet til i 2015. I en fra Hillerød blev en kun 17-årig dreng knivstukket og dræbt i et frikvarter i en gangtunnel tæt ved Hillerød Handelsskole ifølge sigtelsen, var det en 16-årig, der førte kniven.

Drabsstatistik 2015

- I alt blev 45 personer dræbt i Danmark i 2015.

- I København blev der begået 11 drab. Dermed havde Københavns Politikreds flest dræbte i 2015. I den anden ende ligger Sydøstjyllands Politi, der har ikke haft nogen dræbte i år.

- Det mest benyttede drabsvåben var kniv, som blev brugt til at dræbe 18 personer. Seks blev skudt og to blev kvalt.

- 26 af de dræbte var mænd, mens 17 var kvinder. Derudover blev to børn dræbt.

- 32 af de dræbte var 30 år eller derover. To var fire år eller under. De resterende ti var mellem 17 og 29 år. I en sag er det uvist, hvor gammel offeret var.

- I 25 af sagerne har offeret og gerningsmanden haft eller mistænkes for at have haft en relation. I fire af sagerne har gerningsmanden efter drabet taget sit eget liv.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik