Knallertkører dømt for at skyde efter uven

To et halvt års fængsel er straffen til en 23-årig knallertkører, der skød mod en 21-årig bilist i Persillehaven i Herlev.

En 23-årig mand blev fredag ved Retten i Glostrup idømt to et halvt års fængsel for at skyde mod en 21-årig bilist. Det skete i Persillehaven i Herlev ved København i november sidste år.

De to mænd er tilsyneladende dødsfjender, og der blev affyret skud fra begge sider, da de to mænd mødte hinanden.

- Vi ved, at de er alvorligt uvenner, og at de tilhører hver sin bandegruppering, men de har ikke villet fortælle os, hvad konflikten gik ud på, siger anklager Steen Ulriksen.

Den 21-årige fik i februar halvandet års fængsel for sin andel af skudepisoden.

Efter skyderiet forsvandt knallertkøreren, men Københavns Vestegns Politi fandt ham efterfølgende på et hotelværelse på Vesterbro i København.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik